Slagtesvineejendommene under Driftsfællesskabet Lindegaard ikke har nogen officiel sundhedsstatus, men det skyldes praktiske hensyn.
Dyrlæge Lars Rasmussen, Porcus, oplyser, at ingen af de fire besætninger har mycoplasma, mens to har Ap 6 og PRRS. Den besætning, som netop er kåret som den bedste i Porcus' opgørelse, har dog hverken mycoplasma, Ap 6 eller PRRS.
"Hvis der er noget der tyder på, at sundheden har ændret sig, tager vi fem-ti blodprøver for at finde ud af, hvor vi står, så jeg mener bestemt, vi har styr på sundheden, selvom vi ikke har noget dørskilt," fortæller Lars Rasmussen.
Ud over den lawsonia-lignende diarré, der driller kort efter indsættelse, er det overvejende led- og hjernebetændelse samt enkelte halebid, der kræver medicinsk behandling.
I sygestalden drøfter han behandlingen af en bleg men i øvrigt pæn gris med ejeren.
"En pæn, bleg gris, der ikke har diarré, har efter alt at dømme blødende mavesår," forklarer dyrlægen. Og da grisen faktisk har tørt og sort afføring, hvilket er tegn på blod i afføringen, bekræfter det dyrlægens diagnose.
Derfor bliver aflivning enden på dens historie, men sådan går det kun for mellem en og halvanden procent af de grise, Jørgen Stougaard modtager.
mot@landbrugsavisen.dk
Tlf. 33 39 47 51