Foto: Jens Tønnesen.
Danmark er et godt land at producere mængder af frø, men kvaliteten er bedre i Holland, mener Poul Sejersen fra det hollandske frøfirma, Barenbrug.
"Barenbrug er kommet til Danmark for at blive."
Så kontant lyder det fra seed-production manager Poul Sejersen fra frøfirmaet Barenbrug.
Det er nu slået fast med syvtommersøm, eftersom firmaet har købt 5.000 kvadratmeter bygninger i Tinglev samt fem hektar jord, og har nyopført et frørenseri der er i fuld gang med at rense sig gennem høst 2009.
Det hollandske frøfirma fik foden inden for i Danmark og kontraherede direkte med danske avlere i 2001. Den gang skulle frøet til Holland og renses. Siden fik man renset frø på Wedellsborg Gods som lønarbejde, men produktionen er vokset, og Barenbrug er i dag så overbevist om, at de er kommet til Danmark for at blive, at de har investeret i eget renseri.
"Vi havde efterhånden fået så store arealer, at vi igen måtte sende noget til Holland for at blive renset, men de penge kan vi lige så godt selv tjene," forklarer Poul Sejersen.
Han vil ikke ud med, hvor store arealerne er, men et godt gæt vil være, at firmaet sidder på cirka 5.000 hektar af Danmarks cirka 80.000 hektar med græsfrø.
Satser på godser
Barenbrug satser på de store frøavlere. Gennemsnitsavleren til Barenbrug har 40 hektar, hvor landsgennemsnittet snarere er 15-20 hektar.
"Små frøavlere gør frøet dyrere, og så bliver afregningen mindre," forklarer Poul Sejersen.
Han mener også, at større frøavlere går mere op i at lave en god vare, fordi der står mere på spil.
I virkeligheden handler det også om, at Barenbrug har delt sin frøavl, så de store avlere er i Danmark og de mindre i Holland.
"Danmark er et godt land at producere mængder, men det er ikke her, kvaliteten er højest," påpeger han.
Danske landmænd har problemer med en håndfuld ukrudtsgræsser og mangler både gødning og pesticider i forhold til, hvis kvaliteten skulle være perfekt. Hollænderne kan stadig sprøjte sig ud af de fleste problemer.
Opbevarer selv
Til gengæld er danske frøavlere vant til at kunne opbevare deres frø, belufte det og i øvrigt passe godt på det, indtil firmaet skal bruge det.
"Sådan er det ikke i Holland, hvor de fleste leverer direkte i høst," siger han.
Det nye renseri er da også lagt tilrette efter, at hvert parti leveres direkte i påslaget til rensemaskinen. Ikke noget med at have det stående i kasser først. Når frøet er renset, ender det i 1.000 kilos storsække, der så vidt muligt også ryger videre ud af landet med det samme efter godkendelse fra Plantedirektoratet.
I Tinglev producerer de kun rene sorter, der leveres videre til Holland, Storbritannien og USA. De færdige frøblandinger, der skal ud til landmænd, golfbaner og lignende, blandes hos modtagerne.
Sund konkurrence
Til at begynde med kørte Barenbrug efter den hollandske afregningsmodel i Danmark. I dag regner de om til normalkvalitet præcis lige som de danske frøfirmaer.
"Det andet duede ikke, for frøavlerne vil kunne sammenligne, hvad de får," mener Poul Sejersen.
Det hollandske firma har også prøvet at gøre sig attraktive ved at tilbyde minimumspriser på mange sorter, noget der ikke er tradition for i Danmark. De hævder også, at de kan afregne bedre end de danske firmaer, fordi Barenbrug kun tager de store avlere. Ved at arbejde med store avlere skabes der en rationel arbejdsproces - en fordel som også gerne skulle komme alle til gode.
De har da også lagt deres afregningsterminer 14 dage efter de andre, så priserne kan justeres ind.
"Det er sundt med konkurrence, både for os og de andre firmaer," tilføjer han.
Styrer produktion
Som de fleste firmaer har Barenbrug som mål at være konkurrencedygtig, mens størrelse ikke er et mål i sig selv. De vil gerne have nogle trofaste frøavlere, som tegner kontrakt hvert år. Det er ikke interessant kun at tegne kontrakt en gang. Samtidig vil de gerne styre produktionen, så prisen kan holdes oppe, hvilket betyder, at avlerne ikke altid kan dyrke alt det, de gerne vil. De vil med andre ord gerne have avlerne hvert år, men må skrue op og ned for produktionen i forhold til efterspørgslen.
Poul Sejersen sammenligner det selv med et skævt smil med, at landmanden lægger tegnebogen op på bordet, og så tager frøfirmaet det, de vil, mens resten er til landmanden.
"Det kræver stor tillid," erkender han.
thalbitzer@landbrugsavisen.dk
Tlf. 33 39 47 41
Foreløbig er der en renselinje på renseriet i Tinglev, men planen er en til.
Græsfrøet renses og ender i 1.000 kgs sække, der bliver sendt ud af landet for at ende i frøblandinger.