Af økonomirådgiver Martin Vestergaard, AgriNord.
Det er tid for regnskabsaflæggelse for 2009 - over for både dig selv og dine kreditorer. Selv om vejret gør, at der er masser af arbejde i marken, så husk at få et godt overblik over økonomien for det forgangne år. Det er med regnskabet, at der kan findes nye fokuspunkter, som kan forbedre økonomien.
Både svine- og mælkeproducenterne har udsigt til bedre afregningspriser i 2010 i forhold til 2009. Det vil med sikkerhed forbedre resultaterne, men det er vigtigt at erkende, at man ikke selv har stor indflydelse på prisdannelsen på sine afsætningsprodukter. Fokus skal derfor ikke rettes mod priserne, men på de områder hvor du som virksomheds- eller driftsleder kan påvirke forholdene.
Kapacitetsomkostninger, som består af energi, løn, vedligehold, maskinstation og diverse omkostninger, er et af de områder, der i 2009 har været stor fokus på. På de regnskaber, som er opgjort i AgriNord, viser det sig, at stigningen fra 2008 til 2009 er 3,2 procent for kvægbønder, mens stigningen fra 2007 til 2008 var på hele 18 procent.
Lønomkostningen i 2009 er kun steget med 1,1 procent, selv om produktionsomfanget er hævet fra 151 køer til 155 årskøer. Det må være et udtryk for, at rettes der fokus mod et område, er der mulighed for at ændre det.
Det er ikke altid kapacitetsomkostningernes størrelse, der er afgørende, men i lige så høj grad kapacitetsudnyttelsen.
Jeg har oplevet, i forbindelse med regnskabsaflæggelse, at når vi sammenligner det budgetterede antal køer og det realiserede antal, så mangler der 10 - 15 procent. Det medfører mindre mælkeproduktion fra det givne produktionsapparat og altså færre penge i kassen.
Men de samlede kapacitetsomkostninger er ikke faldet. Derfor er det vigtigt at have fokus på at sikre fuld kapacitetsudnyttelse gennem hele året. Planlægning og opfølgning på produktionen er den bedste måde at sikre det på. Fokus må ikke alene være på kg mælk pr. ko, men den samlede mælkeproduktion i produktionsapparatet.