Grøn Vækst vil koste store udbyttetab hos frøavlerne

Grøn Vækst-aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti vil betyde alt andet end grøn vækst for frøavlerne. En nedsættelse af kvælstofnormen med 25 pct. vil få stor negativ effekt på frøudbytterne.

Grøn Vækst-aftalen opererer med en reduktion i kvælstoftabet til vandmiljøet på 19.000 ton kvælstof i 2015. Af denne mængde skal 10.000 ton kvælstof findes ved at indføre omsættelige kvælstofkvoter.

Hvordan det rent praktisk skal foregå er endnu uvist, idet der findes forskellige metoder til at kontrollere dette. En reduktion på 10.000 ton kvælstof svarer til en reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen på ca. 25.000 ton kvælstof. Beregninger har vist, at for at opnå en reduktion på 25.000 ton kvælstof i udvaskningen fra rodzonen, skal kvælstofnormen nedsættes med 25 procent, ud over de 15 procent som normerne allerede nu er under den økonomisk optimale mængde.

Samlet set vil det medføre kvælstofnormer på omkring 40 procent under det økonomisk optimale. Denne reduktion vil ikke være jævnt fordelt over hele landet, nogle områder vil blive ramt endnu hårdere, hvilket vil gøre disse egne uegnede som landbrugsområder.

Udbyttetab i frøavl

Hvad betyder Grøn Vækst for frøavlen?

En reduktion af kvælstofnormen med omkring 25 procent vil have en meget stor negativ effekt på frøudbyttet, se tabel 1.

Baseret på det store antal markforsøg, som er gennemført i første års almindelig rajgræs og rødsvingel, er det gennemsnitlige frøudbytte ved tilførsel af kvælstofnormen beregnet til henholdsvis 1.406 og 1.630 kg pr. hektar. Landsgennemsnittet over 10 år er 1.167 kg pr. hektar og 1.207 kg pr. hektar for almindelig rajgræs og rødsvingel. Frøudbytterne i forsøgene er derfor 200 til 400 kg pr. hektar over landsgennemsnittet.

En nedsættelse af kvælstofnormen med 10 til 70 procent giver en kraftig udbyttenedgang, og frøudbytterne ved kvælstofnormen minus 25 procent (101 kg kvælstof pr. hektar for almindelig rajgræs og 89 kg kvælstof pr. hektar for rødsvingel) giver frøudbytter på omkring 1.300 kg pr. hektar (almindelig rajgræs) og 1.500 (rødsvingel) kg pr. hektar. En gennemsnitlig reduktion i frøudbyttet på ca. 100 kg pr. hektar for begge arter virker ikke skræmmende, sammenlignet med f.eks. den variation der er i frøudbytterne mellem årene. Men udbyttenedgangen vil yderligere svække vores konkurrenceevne over for lande, som har færre restriktioner i anvendelsen af kvælstof. Resultatet kan blive, at produktionen flytter til disse lande.

Andre ulemper

En reduktion i tilførslen af kvælstof vil også have en række andre effekter for frøafgrøderne.

Hvis afgrøden ikke vokser optimalt, har den en lavere konkurrenceevne over for ukrudt, hvilket betyder øget anvendelse af herbicider. I udlægsmarkerne får vi lavere vækst og derved mindre skuddannelse, og dannelsen/udviklingen af skud er fundamentet for frøudbyttet. Ved høst vil afgrøden være mere opretstående, hvilket betyder en mere spildsom afgrøde.

En lavere kvælstoftilførsel vil derfor have en række effekter på afgrøden, som alle vil bidrage til et lavere frøudbytte og/eller et lavere dækningsbidrag.

Halter efter udlandet

Vi har gennem mange år udført markforsøg, hvor forskellige mængder og strategier for tilførsel af kvælstof er blevet undersøgt.

Resultaterne fra disse forsøg er bl.a. anvendt i fastsættelsen af kvælstofnormerne, og gennem en god og faglig diskussion har vi gennem de senere år fået korrigeret normerne for en række forskellige arter. Normerne er dog stadig ca. 15 procent under den økonomisk optimale mængde, og sammenlignet med de andre store frøproducerende lande som Oregon, USA, og New Zealand høster vi også væsentligt lavere udbytter.

Resultater fra netop Oregon, USA, og New Zealand viser, at almindelig rajgræs (diploid) skal tilføres omkring 150 kg pr hektar for at give et fornuftigt frøudbytte, hvilket passer fint med vores erfaringer. Problemet er blot, at vores normer i almindelig rajgræs er 135 kg pr. hektar, og hvis Grøn Vækst-aftalen bliver indført, kan normen blive 101 kg pr. hektar. Det vil komme til at koste danske frøavlere dyrt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle