Minivådområder er det seneste år blevet et varmt emne i miljødebatten. Fra landbrugets side øjner man muligheder for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor ved at etablere minivådområder. På sigt regner Videncentret for Landbrug med, at minivådområder kan erstatte kravet om efterafgrøder.
Områderne er typisk en gravet dam på cirka 1.000 kvm, hvor drænvand løber igennem. Minivådområdet binder næringsstofferne, så de ikke løber videre ud i vandløb og videre ud til kysten.
»Når man på den måde bremser udledningen til vandmiljøet, burde man også kunne dyrke markerne optimalt på resten af arealet,« siger miljøchef Hans Thysen, Videncentret for Landbrug.
Men så langt er man ikke nået med loven endnu, for effekten skal først dokumenteres bedre. Får man tilskud til et minivådområde, bliver der samtidig tilknyttet et måleprogram, der skal dokumentere effekten.
Minivådområder er naturgevinst
Hvis det antages, at minivådområdet kan fjerne 20 procent af kvælstofindholdet i drænvandet fra 30 hektar, vil det skønsmæssigt kunne erstatte effekten af efterafgrøder på 10 hektar, viser Videncentrets beregninger. Specielt på ejendomme med høje udbytter i vintersæd, der bruges til opfodring på egen bedrift, kan minivådområder være et økonomisk alternativ til efterafgrøderne, hvis ovenstående forudsætninger holder.
Under alle omstændigheder vil et minivådområde være en naturgevinst specielt på flade drænede arealer, hvor der kan være langt mellem naturoplevelserne.
»Det kan godt være, at den enkelte landmand ikke kan omsætte naturværdien til penge, men det vil være et godt signal at sende til omverdenen,« siger Hans Thysen.
Det vil ifølge Videncentret for Landbrug koste godt 100.000 kr. at lave et minivådområde på 1.000 kvm. Heraf kan der søges 40 procent i tilskud. I 2010 er der afsat to mio. kr. til minivådområdeprojekter.
Læs mere
Tjek www.ferv.dk og søg på Miljøteknologi 2010