Af økonomikonsulent Ole Clausen, Agri Nord.
Hjælpepakken til landbruget har været et godt signal, hvor blandt andet ejendomsskatten reduceres. Men pakken finansieres ved fremrykning af betaling af lønsumsafgift fra penge- og realkreditinstitutter. Det vil sige, at landbruget selv kommer til at betale gennem højere renter og bidrag. Det er ligesom at fodre hunden med dens egen hale.
Vi kan ikke forvente mere hjælp fra centralt hold, da mange af problemerne skyldes for dyrt køb af jord, samt andre mere eller mindre påduttede spekulationer. Derfor er den enkelte landmand nødt til selv at gøre en ekstra indsats på bedriften.
Hverdagen er præget af dårlige regnskabsresultater og manglende likviditet. Det er derfor nødvendigt at fokusere på mulighederne for højere indtjening og lavere omkostninger. Priserne på vores produkter har vi ikke direkte indflydelse på. Men kvalitet og effektivitet kan vi gøre noget ved. De velkendte gamle dyder og rettidig omhu er vigtige fokusområder.
Mange kan måske føle sig fristet til at presse staldsystemet ved at sætte flere køer eller grise ind. Det viser sig ofte at være en dårlig løsning. Det er bedre at have fem procent for lidt dyr i stalden end fem procent for meget. De tekniske resultater bliver hurtigt påvirket negativt ved overbelægning.
På omkostningssiden viser årsrapporterne, at der er stor spredning mellem de enkelte bedrifter. Det er især lønninger og udgifter til maskinstation, som varierer meget i forhold til produktionens størrelse.
Samspillet mellem egne maskiner og udgifter til maskinstation har betydning for omkostningerne, især vedligehold og afskrivninger. Danmark har afstået Skåne, Halland og Blekinge samt Slesvig og Holsten, så vi behøver ikke at have en maskinpark, som også kan passe disse arealer.
At motivere og inspirere sine medarbejdere betyder også meget for resultatet. Hvis ikke man har tid eller kræfter til at passe tingene, får det hurtigt konsekvenser for kvalitet og effektivitet.