Alsidige græsarter overflødiggør mineraltildeling

"De kommende landmænd skal kunne tænke selv og blive bevidste om deres handlinger," mener parret Rita og Niels Stockholm, der driver Thorshøjgård efter de biodynamiske principper

Nogen vil kalde ham en original. Andre måske bare en særling, og så er der dem, som kalder ham en 'inspirationskilde'. Niels Stockholm er navnet på en landmand, som på Thorshøjgård, Dronningmølle, driver eller efter eget udsagn passer 63 hektar og 50 malkekøer. Vel at mærke røde malkekøer, som dem man kender fra Morten Korch-filmene.

"Vi driver et alsidigt biodynamisk landbrug, fordi vores målsætning er at optimere trivslen af og samspillet mellem alt liv på et landbrug, altså også det andre kalder ukrudt og skadedyr," siger Niels Stockholm.

Han tager ikke skarp afstand fra 'industriøkologerne', som han ynder at kalde sine kolleger. Han driver ikke landbrug for pengenes og produktionens skyld ¿ han gør det for at vise et alternativ. Netop derfor har han røde malkekøer i stalden.

"Jeg vil gerne have en besætning, som i forskningsøjemed kan agere sammenligningsgrundlag for det nuværende danske kvægbrug," siger Niels Stockholm.

Svært at skaffe nyt blod

"Vi laver to slæt hø om året, og besætningens størrelse er tilpasset markbruget, så vi er selvforsynende. Det giver bl.a. ikke en høj mælkeydelse som hos kollegerne, men vi tror på, at vores produkter er bedre end gennemsnittet," provokerer Niels.

Køernes foder består af græs og hø. Græsmarksblandingen er helt speciel og indeholder bl.a. rajgræs, cikorie, timothe, rødkløver og kommen. Alsidigheden af græsser gør, at Niels ikke tildeler køerne mineraler. Græsarterne med dybe pælerødder har så stort et mineraloptag, at køerne er velforsynet gennem høet.

"En af de større udfordringer er, at vi arbejder med en bevaringsværdig malkekvægrace, hvor det genetiske grundlag er minimalt. 150 køer er der i Danmark, og vi har de 50. Derfor skal vi selv lave avlstyre og bytte indbyrdes avlerne imellem," siger Niels om fremgangsmåden, som han selv vil betegne som linjeavl, idet han har flere kolinjer.

Blandt aftagerne af mælk og kød fra gården er mejeriet Øllingegård og Noma (københavnsk Michelin-restaurant, red.).

Ønske om en biodynamisk landbrugsskole

"I dag lærer de unge på landbrugsskolerne ikke at bruge deres sanser. De bliver 'indoktrineret' i forskningsverdenens resultater, og derfor opdager de ikke køernes behov," siger Niels.

I begyndelsen af 1980'erne forsøgte Niels Stockholm at etablere en biodynamisk landbrugsskole. Dengang mente landbrugsskolerådet, at der ikke var behov for en sådan skole, hvorfor den ikke kunne realiseres. Drøftelserne med rådet banede dog vejen for, at der to-tre år senere blev givet tilladelse til oprettelse af en økologisk jordbrugsskole. Konen Rita supplerer, at en etårig biodynamisk overbygning på den økologiske landmandsuddannelse kunne være en midlertidig løsning.

"De danske landmænd skal blive langt bedre til at lytte til køerne og samtidig forstå, at køerne ikke nødvendigvis foretrækker individuel behandling," siger Niels Stockholm. Han foretrækker sansning og egen forståelse af problemstillingerne.

Parret er med til at arrangere biodynamiske kurser mange steder i landet både for interesserede, praktikanter og for økologer, der ønsker at lægge om til den biodynamiske driftsform.

På spørgsmålet, om den biodynamiske driftsform ikke også indebærer en vis grad af indoktrinering, svarer Niels: "Vi opøver de unge mennesker i at få et personligt oplevelsesforhold til det, de står over for, og derefter at handle ud fra dette." Ikke to biodynamikere er ens, bemærker Rita.

Fremtidsvisioner

"Vi tror på, at det danske landbrug kan blive 100 pct. biodynamisk. Det kræver en holdningsændring, men vi vil være i stand til at brødføde 18 mio. mennesker, hvis vi alle blev biodynamikere," siger Niels, som dermed også antyder, at landbrugets eksportstatus kan opretholdes.

"Jeg tror på, at hvis jeg bliver 100 år, vil det være forbudt at bruge sprøjtemidler og afhorne kalve i det danske landbrug," siger Niels Stockholm, som inden længe runder de 77 år.

Han kæmper videre for den biodynamiske ånd. Bl.a. er gården hyppigt besøgt af unge mennesker fra københavnske læreinstitutter, som ønsker et kendskab til biodynamisk landbrug.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle