Foto: Jens Tønnesen.
Værst ramt blev kvægbrugene i 2009 med et underskud på en mio. kr. i snit.
Langt de fleste regnskaber er nu indberettet til Videncentret for Landbrug, og driftsresultaterne for 2009 blev nogenlunde lige så dårlige, som de foreløbige resultater havde vist.
Trods en tiltrængt forbedring af svineproducenternes resultat kom både svineproducenterne, mælkeproducenterne og planteavlerne ud med store underskud i 2009.
Værst så det ud for de konventionelle mælkeproducenter, der fik et underskud på en mio. kr. Et voldsomt fald i mælkeprisen førte til en halvering af dækningsbidraget.
Fik halveret underskuddet
Smågriseproducenterne fik sidste år halveret deres underskud, og slagtesvineproducenterne fik reduceret deres underskud med en tredjedel. For begge grupper er der dog lang vej, før der igen er sorte tal på bundlinjen.
Planteavlerne fik trods en mindre fremgang også røde tal sidste år, selv om det ikke gik helt så galt, som de første resultater tydede på.
Minkavlerne er den eneste gruppe, som har haft overskud både i 2009 og 2008.
Tjente en mio. mere
For alle grupper har Videncentret for Landbrug desuden beregnet resultatet for den bedste fjerdedel, og denne opgørelse viser, at den bedste fjerdedel for alle produktionstyper har opnået pæne overskud, trods de massive underskud der er, når man ser på gennemsnittet.
Den bedste fjerdedel i de enkelte grupper har i runde tal opnået et resultat, der er en mio. kr. bedre end gennemsnittets.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de bedrifter, der har klaret sig bedst i 2009, er markant mindre end gennemsnittet. Det gælder især på de konventionelle kvægbrug, men tendensen er også tydelig på svinebrugene.
Tre forskelle
"Det er karakteristisk, at der i 2009 ikke har været de store forskelle i dækningsbidraget mellem de bedste og gennemsnittet, for eksempel for kvæg og svin, mens der til gengæld har været meget store forskelle på de omkostningerne, der kommer efter dækningsbidraget," siger direktør Hans Peter Bay, Videncentret for Landbrug.
Han fremhæver især tre områder, hvor de bedste har markant lavere omkostninger:
Kontante kapacitetsomkostninger.
Afskrivninger. Det gælder ikke mindst for kvæg og slagtesvin.
Finansieringsomkostningerne, der i mange tilfælde kun er halvt så store hos de bedste eller mindre. Alene på den post er der i mange tilfælde en forskel på over en halv mio. kr.
De gamle dyder
Det viser ifølge Hans Peter Bay, hvor vigtigt det er at have en finansieringsstrategi og hele tiden optimere finansieringen.
"Både afskrivninger og finansieringsomkostninger er i høj grad et resultat af tidligere foretagne investeringer.
De bedste har investeret på det rigtige tidspunkt, til den rigtige pris, og med den rigtige finansiering. De har kort sagt holdt sig til de gamle driftsøkonomiske dyder," siger Hans Peter Bay.
handrup@landbrugsavisen.dk
33 39 47 44
De tre store driftsgrene kørte med underskud i 2009, viser de indsamlede regnskaber.