Otte sorter af vårhvede er som noget nyt med på den liste af brødhvedesorter, som giver adgang til at deltage i brødhvedeordningen for den kommende sæson. Det sker på ønske fra landbruget selv, oplyser landskonsulent Morten Haastrup, Videncentret Landbrug.
"Vårhvede er interessant, fordi afgrøden har høj kvalitet til brød, og dermed er der bedre mulighed for at producere brød af dansk korn end med vinterhvede, og hvis prisen ellers er i orden, kan vårhvede være et godt alternativ til maltbyg. Samtidig bliver vårhvede et nyt alternativ som den efterfølgende vårafgrøde efter de pligtige efterafgrøder," siger Morten Haastrup, Videncentret Planteproduktion.
Højere N-tillæg
Muligheden for at dyrke vårhvede er dog ikke den eneste ændring i reglerne. I ordningen for høst 2011 er arealet, hvor tillægget kan modtages, sænket fra 50.000 til 42.213 hektar, men samtidig er selve brødhvedetillægget af kvælstof hævet betydeligt.
Det er også sket på ønske fra landbruget på grund af problemer med at overholde de krav til proteinindhold, som møllerne stiller.
Hvor tillægget af kvælstof hidtil har været 40-50 kg N pr. hektar, afhængig af jordtypen til vinterbrødhvede i forhold til foderhvede, er der nu adgang til at bruge 71-88 kg N mere til vinterhvedesorterne end til foderhvede. Det betyder eksempelvis, at der på JB-5-6 må bruges 249 kg N pr. hektar, mens normen for foderhvede er 162 kg N pr. hektar.
Til vårhvede er tillæggets størrelse det samme i forhold til foderhvedenormen. På JB 5-6 må der til brødvårhvede bruges 56-66 kg N mere end til foder.
For de producenter af brødhvede, som kan dokumentere at de avler mere end udbyttenormen for jordtypen, er der mulighed for at korrigere kvælstoftillægget opad, og korrektionsfaktoren er øget fra hidtil 1,3 kg N pr. hkg til nu 1,7 kg N pr. hkg.
Svær dokumentation
Et problem er dog uløst i den nye ordning, nemlig spørgsmålet om hvordan man får nye landmænd ind i ordningen. De meget høje hvedeudbytter i både 2008 og 2009 har betydet, at proteinkravet på mindst 11,5 procent protein i et af de to foregående år har været svært at opfylde for mange landmænd, og derfor tynder det ud i feltet af producenter.
"Mange håber naturligvis på, at hveden i den kommende høst 2010 kan levere den krævede dokumentation for at fortsætte i 2011," siger Morten Haastrup.
Hvis man vil ind i ordningen som ny deltager i 2011, kræver det, at man sælger et parti ny brødhvede til en grovvarevirksomhed, der kan dokumentere, at kvalitetskravene er overholdt. Ellers må man så et areal ud med en af brødhvedesorterne i 2010, som kan give dokumentation til at være med i 2011/12.
De første ansøgninger om at deltage i ordningen er indkommet til Videncentret Planteproduktion - og flere handler om vårhvede. Den første opgørelse af arealet sker 17. august, men det store antal ansøgninger ventes først, når hvedehøsten er overstået.
Læs mere
Om brødhvedeordningen på www.landbrugsinfo.dk/broedhvede
smitt@landbrugsavisen.dk
87 40 55 81