Det har været en sommer med voldsomme udsving. Først varm sommer, stigende kornpriser og spirende optimisme. Så kom regnen, lige da høsten for alvor skulle i gang. Og nu, efter tre uger med regn og varme, har de gode udsigter ændret sig til det katastrofale.
På det nære plan skal vi forberede os på fradrag for spiret korn, store udgifter til rensning og tørring ¿ hvis vi overhovedet kan nå at bjærge hele høsten. Det ser sort ud. De eneste, der kan trøste sig, er dem der sælger korn på det globale marked, og som forhåbentlig kan tage udgangspunkt i fornuftige hvedepriser.
Men også på det politiske plan har sommerens regnskyl med al ønskelig tydelighed demonstreret sideeffekterne af nogle af de miljømæssige tiltag, vi står over for. I store dele af landet har vandløbene slet ikke kunnet aflede de voldsomme regnmængder, og nu kan vi virkelig se de store konsekvenser af den reducerede vandløbsvedligeholdelse, som har været praktiseret de seneste år. Ifølge Grøn Vækst skal vedligeholdelsen ekstensiveres endnu mere, og det vil betyde, at konsekvenserne af regnvejr blive langt værre, end dem vi ser nu.
Man kan med god grund frygte, at den reducerede vandløbsvedligeholdelse vil få langt større konsekvenser, end myndighedernes beregninger viser. Manglende grødeskæring vil nemlig ikke kun få betydning for de allermest vandløbsnære arealer, men også nedsætte drænfunktionen i et større opland. Og så er der slet ikke taget højde for, at vi stadig er afhængige af kommunernes evne og vilje til at leve op til intentionerne og sikre en tilstrækkelig afvanding af arealerne.
På den lange bane kan det måske vise sig at blive en fordel, at man også uden for landbruget har mærket konsekvenserne af den manglende vedligeholdelse af vandløbene. For ligesom husejerne er ærgerlige over deres vandfyldte kældre og haver, så er landmændene tilsvarende triste over de værdier, de hver dag taber på de sumpede marker. Konsekvenserne er undervurderede ¿ og det samme er kompensationen.
Regnen har også mange steder gjort det umuligt at så efterafgrøder inden fristens udløb 20. august. Under indtryk af de helt ekstraordinære omstændigheder kan det undre, at Fødevareministeriet ikke har vurderet, at der var behov for en generel dispensation til at udskyde efterafgrøderne. Vi er glade for dispensationsordningen, men dette er en unødvendig bureaukratisk løsning, som slet ikke burde være nødvendig på et tidspunkt, hvor ingen kan være i tvivl om, at erhvervet kæmper med det yderste af neglene.
Men lige nu og her kan selv Grøn Vækst synes langt væk, når kornet spirer på marken, og vejrudsigten står på regn ¿ igen. Men der er ingen tvivl om, at vi skal tage vores erfaringer fra dette års høst med os, når vi i den kommende tid skal diskutere netop vandløbsvedligeholdelse, efterafgrøder og kompensation.