Et eksempel kunne være, at mælkeproducenter fortsat kun producerer mælk, men at de nu begynder at lave flere forskellige typer af mælk på baggrund af forskellige typer af foder eller racer af dyr.
Danske økologer har to strategiske muligheder for at øge salget af danske økologiske råvarer. Øget effektivisering eller øget produktudvikling og forarbejdning. Men det er ikke så nemt, som det lyder.
I mange år har markedsandelen for økologiske varer i Danmark været en af verdens højeste. Men den store succes til trods, er salget af danske økologiske råvarer stagneret og har i visse tilfælde været faldende. De danske økologiske landmænd står derfor over for en stor udfordring, hvis både produktionen af økologiske råvarer og det samlede økologiske areal skal øges.
Effektiv produktion
Forenklet kan man sige, at de økologiske landmænd har to strategiske muligheder. Den første mulighed er en yderligere effektivisering af produktionen. Dette betyder for de fleste landmænd, at man fortsætter med den nuværende produktion, men retter fokus mod at nedbringe omkostninger samt øge udbyttet med en øget optimering af henholdsvis mark- og stalddrift.
Denne type af strategisk tiltag er blot en forlængelse af den normale effektiviseringsstrategi, som alle landmænd forhåbentlig arbejder med. Effektiviseringens første mål om omkostningsminimering kan derfor vise sig ikke at rumme de store økonomiske vindinger. Effektiviseringens andet mål om øget udbytte forudsætter, at markedsefterspørgslen på råvaren er stabil eller stigende. Med de senere års generelt faldende råvarepriser, som bl.a. skyldes konkurrence fra udlandet, er det også her usikkert, at man på sigt kan opretholde en økonomisk vinding.
Udvikling af produkterne
Den anden mulighed er øget produktudvikling og forarbejdning. Generelt betyder denne type af strategi ofte forskellige produktionsgrene sat sammen i et fælles og ofte forarbejdet udbud. Med de mange specialiserede brug i Danmark må det forventes, at produktudviklingen oftere vil foregå inden for de enkelte produktionsgrene.
Et eksempel kunne være, at mælkeproducenter fortsat kun producerer mælk, men at de nu begynder at lave flere forskellige typer af mælk på baggrund af forskellige typer af foder eller racer af dyr.
Ganske få danske landmænd forfølger strategier af denne type. Dette skyldes, at der ikke hidtil har været behov for at tænke i denne retning bl.a. på grund af andelsselskabernes succes.
Nye handlinger
For landmanden er tiltag af denne type ukendt land, der kræver nye kompetencer og handlemåder. Mange landmænd vil føle sig utrygge og vil efterspørge nye serviceydelser fra deres landbrugsrådgivning. Det økonomiske perspektiv i sådanne tiltag er ifølge detailhandlen og food service-sektoren store, men omstillingen kræver tid. Derfor vil der nok for de fleste landmænd ikke være nogen kortsigtet gevinst at hente.
Erfaringerne hidtil har vist, at det for landmændene er en stor udfordring at få lavet de nye forretningsplaner.
Derfor har Videncentret for Landbrug, Økologi, og Landbrug & Fødevarer, Axelborg, iværksat et nyt initiativ for at støtte landmændene i processen med at identificere de rette forretningsområder.
