Københavnere vil leje jord til vindmøller hos landmænd for halvanden til tre mio. kr. pr. mølle.
Der er blevet rift om landmændenes gunst i jagten på vedvarende energi. Københavns Energi er landet over på jagt efter marker, hvor de kan opføre vindmøller. Energiselskabet er ejet af Københavns Kommune, der planlægger at være CO2-neutral i 2025.
For at mindske udledningen af CO2 vil selskabet opføre vindmøller. Derfor er de nu i gang med at kontakte landmænd, der har jord i områder, hvor den lokale kommune allerede har vurderet, at der kan opføres vindmøller under hensyntagen til naboer og følsom natur med mere.
Det betyder, at landmændene, der ejer jorden, kan tjene penge på at give plads til vindmøller uden selv at skulle ud og investere.
Først reservationsaftale
Ifølge Mette Brix Hedegaard, Københavns Energi, ønsker Københavns Energi i første omgang at lave en reservationsaftale, mens de undersøger de endelige muligheder.
»Vi vil gerne betale et symbolsk beløb for, at man stiller arealerne til rådighed, og ikke går til andre mens vi undersøger mulighederne,« siger hun.
Det symbolske beløb ligger i størrelsesordenen 30.000-50.000 kr., der kommer til udbetaling, når man skriver under på aftalen.
Halvanden til tre mio. kr.
Samtidig laves der en brugsretsaftale, der sikrer lodsejeren et afkast for typisk 25 år (møllens forventede levetid.) Beløbets størrelse afhænger af, hvor meget det blæser på den pågældende lokalitet, men vil for en 3-megawatt-mølle ligge på halvanden til tre mio. kr., der kommer til udbetaling i det øjeblik, kommunen giver tilladelse til at sætte en spade i jorden.
Derudover får man erstatning for det areal, der går til adgangsveje efter en fast kvadratmeterpris. Når den side af sagen er i orden, kan Københavns Energi ansøge kommunen om at gå i gang med at få lavet en VVM-redegørelse, som er nødvendig for at kunne opføre vindmøllerne.
15 X 15 meter
Københavns Energi ønsker at opføre 2-megawatt- eller 3-megawatt-møller, der er 125-150 meter høje. Det betyder, at de skal ligge cirka 500 meter fra beboelse. Selskabet leder i første omgang efter plads til sammenlagt ca. 16-18 møller svarende til ca. 50 megawatt. Og på længere sigt yderligere 20-30 møller.
Ifølge Mette Brix Hedegaard optager vindmøllen et areal på ca. 15 X 15 meter.
»Man kan pløje helt op til møllen, bare man ikke kører ind i den,« siger hun.
Risikofri ordning
Alternativet til at lave en brugsretsaftale er, at man selv investerer i vindmøller.
I så fald står man selv med hele risikoen og risikerer at bruge en mio. kr. på en VVM-redegørelse og få nej, påpeger Mette Brix Hedegaard.
»Vi oplever, at der er nogle, der gerne vil have penge her og nu uden at have risiko forbundet med det,« siger hun.
Hun peger desuden på, at det ofte skaber nabostorm, hvis man vil opføre vindmøller.
»Det kan også være et argument for at lade andre opføre møllerne, for så kan man pege videre på de store skurke,« griner hun.
