Gylleseparation løser problemer for minkfarmere

For første gang er det lykkedes at lave separation af minkgylle - og det løser både miljøproblemer og sparer omkostninger for minkfarmere.

Gylle er ikke bare gylle. Minkgylle er noget helt specielt, og det har hidtil krævet specielle vogne til udkørsel af gyllen og kan på længere sigt give problemer med miljøet.

Men nu ser en løsning ud til at være på vej, efter det er lykkedes firmaet Swea at separere minkgylle i en fast og en flydende fraktion.

"Vores bekymring var, at systemet ville stoppe til på grund af de mange ben, der er i minkgylle," siger direktør for og stifter af Swea Kjeld Lunderskov.

Kjeld Lunderskovs frygt viste sig at blive gjort til skamme. Tre anlæg har nu kørt på tre forskellige farme i op til et år uden problemer.

Højt forsforindhold fjernes

De mange benstumper stopper slanger og ventiler i gyllevogne og giver problemer med at pumpe gyllen, men de er også en væsentlig del af årsagen til gyllens høje indhold af fosfor.

Fosfor giver i visse områder af landet problemer med tilladelse til at køre gyllen ud, og det kan stille sig hindrende i vejen for udvidelser af minkfarme, fortæller Ernst Høgh Rasmussen, der driver firmaet Columbus Aqua, som blandt andet har specialiseret sig i at lave udmugningsanlæg til mink.

Begge problemer løses med gylleseparation.

En meget stor del af fosforindholdet og alle benstumperne ender i den faste bestanddel fra gyllen.

"Det er meget tæt på, at man kan fuldgøde med gylle, der er separeret," konstaterer minkfarmer Jens Rønnow, Holsted, som er en af de første der har fået sat en gylleseparation op.

Pumpeproblemer

Det var dog ikke miljøproblemer, der i første omgang fik Jens Rønnow til at interessere sig for at separere gyllen fra farmens omkring 5.000 minktæver.

"Men vi har en gyllebeholder, der ligger lidt fra vores farm, og det gav problemer at pumpe gyllen, fordi rørene stoppede på grund af benstumper," forklarer Jens Rønnow.

For at løse det problem bad han Swea om et forslag til at sortere den faste bestanddel fra gyllen.

I dag er pumpeproblemerne løst, og nu håber Jens Rønnow på, at et biogasanlæg i nærheden bliver til virkelighed, så han kan afsætte den faste bestanddel af gyllen der. Indtil videre afsætter han dog den faste del til landmænd, der har brug for ekstra tilskud af fosfor på marken.

Godt i biogas

Den faste bestanddel vil være en gevinst for ethvert biogasanlæg. Produktionen af gas øges nemlig betydeligt, når der tilsættes minkgylle til biogasanlægget.

På mange måder svarer det til det slagteriaffald, som det tidligere var helt almindeligt at tilsætte gyllen for at øge gasudbyttet.

Tilsætning af minkgylle til et biogasanlæg øger gaspotentialet med fire gange.

Jens Rønnow kan bekræfte det: "Det skal ikke ligge ret længe i stakken, før det brænder sammen," smiler han.

Simpelt anlæg

For Kjeld Lunderskov, Swea, var det en tilfredsstillelse at konstatere, at det anlæg til gylleseparering, som han i princippet konstruerede for mere end 30 år siden, også fungerer problemløst til minkgylle.

Anlægget består af en si, der renses af et sæt stærke nylonbørster, så en væsentlig del af den flydende bestanddel sorteres fra, inden fraktionen sendes videre til en skruepresse med to modsat rettede skruer.

"Systemet er lavet sådan, at skruepressen hverken stopper eller løber over," understreger Kjeld Lunderskov.

"Vores idé er, at anlægget skal være let at stille op og let at vedligeholde. I princippet skal man bare kunne sætte det i en stikkontakt, og så kører det. Sådan virker det også: Vi har anlæg kørende i hele verden fra det nordligste Island til øer på den sydlige halvkugle. Og sådan virkede det, da vi begyndte med minkgylle: Vi satte det til, og så kørte det ellers," forklarer Kjeld Lunderskov tilfreds.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle