Naturpleje af 500-600 hektar kan blive et fuldtidsjob. Endda med små investeringer i forhold til andet husdyrhold, mener landmand.
De lavbenede, nøjsomme Galloway-køer udstråler ikke dollartegn, som de står der midt i den vestjyske natur og vifter med de runde ører. Ikke desto mindre er det lykkedes landmand Torben Andersen at gøre naturpleje med kødkvæg til en driftsform for sit landbrug. Og vel at mærke en rentabel driftsform, der ikke kræver de store investeringer.
Selv er han deltidslandmand og driver en konsulentvirksomhed, men han mener, hans bedriftsform vil være en god måde for en, der lige er færdig med landbrugsskolen, at starte op på, fordi det ikke kræver en masse millioner.
En god forretning
For Torben Andersen er naturpleje blevet en god forretning. Til ejendommen, hvor han bor, hører 27 hektar, og besætningen udgør 55 dyr. Flest Galloway, men også lidt Angus. Den gode forretning ligger i, at han i sommermånederne fra maj til september sender dyrene på arbejde. Dels hos kommunen, dels hos forsvaret, hvor de indtil videre plejer i alt 120 hektar § 3-natur.
Fidusen ligger i, at han forpagter jorden til nul kr. pr. hektar. Samtidig får han et tilskud til naturpleje på 1.400 kr. pr. hektar. Dermed giver de 120 hektar med lidt regulering 154.000 kr. årligt.
»En Galloway, der går på hede, kan passe 10 hektar, og der er ikke mange andre dyr, der kan leve op til et dækningsbidrag på 14.000 kr.,« siger han.
Der er også lidt gynger og karruseller over det. Der, hvor han passer engarealer, sætter han Angus, som æder lidt mere end Galloway, på, og fordi det er eng, kan den kun klare en til to hektar.
»Men vi skal jo have det hele med,« konstaterer han.
Kan blive fuldtidsjob
Som det er i dag, passer han sit konsulentfirma og klarer derfor arbejdet med naturpleje i fritiden.
»Der er arbejde, når de skal flyttes, og selvfølgelig ser jeg til dem hver dag,« siger han men understreger, at hvis det ikke var fordi, han skulle passe sit by-job, så kunne han sagtens passe 500-600 hektar natur. Det ville give indtægter på 700.000-800.000 kr.
»Så kunne jeg køre rundt i Mercedes og se til dyrene,« siger han med et skævt smil.
Flere kommuner har spurgt ham, om han også vil pleje nogle naturarealer for dem, og han vurderer, at det ikke ville være noget problem at skaffe aftaler nok, der hvor han bor.
Racevalg er vigtigt
Valget af race er ifølge Torben Andersen alfa og omega.
»En Limousine ville dø af sult på naturarealer, de egner sig ikke til naturpleje,« siger han.
Det er heller ikke, fordi hans nøjsomme kontinentalracer, der i øvrigt kan gå ude hele vinteren, kommer fede hjem fra naturarealerne, hvor man ikke har lov at suppleringsfodre.
»Selv Galloway taber sig, men ikke mere end at de kan genvinde det på tre uger, når de kommer hjem,« siger han.
Hjemme lever de af at afgræsse markerne og om vinteren også af ensilage, der er slået på nogle af forsvarets arealer, samt noget helsæd fra egne marker.
»Jeg bruger kun 500 kg kraftfoder om året, og det er som lokkemad, når dyrene skal fodres ind,« siger han.
Gourmet-kød
Ud over tilskuddet til naturpleje tjener han også lidt på at sælge kød. Kødet er så magert, at Danish Crown ikke giver fuld pris for det. Det meste sælges til private, til specialbutikker og gourmetrestauranter.
»De forstår at værdsætte det. Det er for lille et produkt til, at Danish Crown kan gøre noget særligt ud af det,« siger Torben Andersen.
Prisen er 55 kr. pr. kg inkl. moms, hvilket svarer til en afregningspris på 35 kr. pr. kg efter slagteomkostninger. Lidt mindre for udsætterkøerne.
Sat i system
Torben Andersen sætter en stor streg under, at behovet for investeringer er meget lille med hans naturplejelandbrug. Denne eneste investering, der skal til ud over ejendommen, er traktoren og fangfolde med videre, og han sætter sikkerheden meget højt. Derfor håndterer han kun dyr bag jern.
Jern der fanger dyrene, og som sikrer at han ikke kommer til skade, når han øremærker, eksempelvis.
»Jeg har set alt for mange komme til skade, og jeg har vel investeret for cirka 150.000 kr. i jern,« siger han.
Han jager heller ikke dyrene ind men fodrer dem ind i fangfoldene.
»Det tager 14 dage at jage dyrene ind men kun tre dage at fodre dem ind,« siger han.
Benhård med kontrakter
Man må egentlig ikke fodre dyrene i naturområderne, men han har betinget sig i kontrakterne, at han må fodre dyrene ind. Han går i det hele taget meget op i, hvad der står i kontrakterne.
»Der er jeg benhård,« siger han.
Blandt andet forlanger han, at udlejer har ansvaret for hegning af arealerne - noget der kan være meget dyrt.
»Hvis jeg ser, at hegnet er i stykker, reparerer jeg det nødtørftigt og tager knoglen og ringer til kommunen,« forklarer han.
Og han er godt tilfreds med samarbejdet, for kommunen har forståelse for hans behov, mærker han.
Konsulent laver EU-ansøgning
EU-ansøgningen om de 1.400 kr. pr. hektar, der kommer fra landdistriktsmidlerne, lader han Økologisk Landsforening lave. For at få tilskuddet er der nogle krav til vegetationen, og derfor er der nogle områder, af de arealer, han har forpagtet, som der ikke søges støtte til. Søger han støtte til arealer, der ikke opfylder reglerne, risikerer han fradrag i støtten og evt. helt at miste den.
»Økologisk Landsforening laver ansøgningen og står inde for, at den er som den skal være,« siger han og peger på, at det mindsker hans risiko, fordi de har rådgiveransvar.
Han frygter heller ikke, at ordningen pludselig forsvinder. Der er netop politisk fokus på at flytte direkte støtte over i landdistriktsmidlerne, der tilgodeser natur.
»Ordningen bliver ved, så længe der er franske bønder,« siger han.
