Fremtidens traktor er en ren tusindkunstner

Fremtidens traktor kan ifølge Valtra klare både små specialopgaver og store tunge træk. Den kan også arbejde sammen med førerløse hjælpere, og det hele foregår uden belastning af miljøet.

Valtra har kikket frem til midten af dette århundrede og kunne i forbindelse med deres 60 års jubilæum vise et bud på fremtidens traktor.

I en tid, hvor færre hektar skal producere føde til endnu flere mennesker end i dag, vil landbruget kræve meget fleksible køretøjer.

Valtra mener derfor, at samme traktor skal kunne varetage alle opgaver i land- og skovbrug, eventuelt sammenkoblet med andre, til de tunge slæb.

Meget af tiden kan ubemandede enheder følge en hovedtraktor med fører. Samtidig med at traktorerne lærer af opgaverne, tager de også hensyn til vejret, og miljøhensyn kræver, at de kører på vedvarende energi. Eventuelt biogas.

Bortset fra at navnet, ANTS, der er sammensmeltet af betegnelsen på Valtras nuværende modelserier, har fremtidstraktoren ikke meget tilfælles med 2011-traktorer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle