Chris MacDonald kommer til Vejen Idrætscenter.
Møde for deltidslandmænd
Agri Nord
Agri Nord Økonomi inviterer til møde for deltidslandmænd.
Onsdag 9. februar kl. 19.30-22. Korup Forsamlingshus, Vester Korupvej 35, 9560 Hadsund.
Program for mødet:
- Ophørspension/efterløn/bivirksomhed ved økonomikonsulent Erik Myrup.
- Hobby/Erhverv moms og skattemæssigt ved økonomikonsulent og teamleder Kirsten Cato Jensen.
- Grøn vækst for små jordbrug ved chefkonsulent Flemming Floor
- Kreditvurdering af deltidslandbrug ved lokalt pengeinstitut
- Skattereform ved økonomikonsulent og teamleader Karin Kristiansen.
Pris: 150 kr. pr. deltager inklusiv kaffe og brød. Tilmelding senest tirsdag 8. februar kl. 12 på tlf. 96 34 52 34 96 34 52 34 .
Løsgående søer
Landboforeningen Limfjord
Midtjysk Svinerådgivning og Landbo Limfjord holder temadag om indretning af stalde til løsgående søer tirsdag 8. februar kl. 10-15.45 med indlæg om begrænsningerne og ideer til belysning af muligheder ved indretning af staldene. Konsulenter vil bl.a. sætte fokus på, hvordan man får råd til investeringer og finansiering - og får banken til at sige "ja", give status på anmeldeordningen, hvordan der kompenseres for en mindre nedgang i antal årssøer og orienterer om mulige staldsystemer til løsgående drægtige søer. Om eftermiddagen vil der være workshop med mulighed for at diskutere løsningsforslag med kolleger og rådgiver i mindre grupper, hvis man medbringer tegninger af sit nuværende staldanlæg. Det forventes, at der pr. 1. februar 2011 bliver mulighed for at anmelde bygningsudvidelser, således at det er muligt at ombygge/foretage en mindre tilbygning til stalden, så den lever op til kravene om løsgående søer i 2013. Kom og hør nærmere. Færdigt program findes på www.landbo-limfjord.dk
Informationsmøde 9. februar
LandboThy
Ifølge Morten Yde, næstformand LandboThy, rammer Vand- og Natura 2000-planerne også landbruget i det nordvestjyske område hårdt og på en helt uacceptabel måde i deres nuværende form. Han siger, at de er baseret på gamle tal, og at han hellere vil lave intelligente løsninger for klima- og energiområderne sammen med kvælstofproblematikken.
Derfor arrangerer LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug et informationsmøde på Hotel Vildsund.
Vellykket årsmøde Kvæg
LandboNord
LandboNords KvægRådgivning holdt årsmøde 26. januar med titlen "De kom, de sled, de sejrede" og temaet "Er det dig, der er Nissen?"
315 deltagere var ny rekord, og de fik en dag med fart på, masser af kant og stærke faglige indlæg. Beretningerne gav opråb til politikere og mælkeproducenter og "Et det dig, der er nissen?" blev der spurgt flere gange. De faglige indlæg bød på fagdyrlæge Jørgen Katholm, som talte om "1 sundt yver & 4 funktionelle patter - det gir' mælk", og nyuddannet landmand Lars Dissing talte om "yversundhed i praksis". Fodermester Jesper Bartholomæussen delte ud af sine erfaringer med ledelse i praksis, og HR-rådgiver Merete Andersen fortalte om "At flytte nissen starter med dig selv".
Formiddagens program sluttede med kvægrådgiver Bjarne Kjærgaard, der gav sin version af "Verden ifølge Bjarne - grovfoder og penge".
Afslutningsvis slog mælkeproducent Søren Madsen fra Lundby på Sjælland benene væk under forsamlingen med sit fascinerende indlæg "The Søren Madsen-way".
General- forsamling
Landboforening Midt
Tirsdag 22. februar kl. 19 holder Landbrugets Seniorklub Viborg generalforsamling ifølge vedtægterne på LandboMidtØst, Asmildkostervej 11, Viborg.
Efter generalforsamlingen vil Jytte og Jørgen Halkjær fortælle og vise billeder fra et af deres fjerne rejsemål, Galapagosøerne. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Tilmelding senest onsdag 16. februar på 87 28 22 00 87 28 22 00 .
Foredrag
Holstebro-Struer Landboforenings seniorklub
Tirsdag 8. februar kl. 13.30 på Lægaard Landbrugsskole
Lektor Niels Knudsen fortæller om bogen 'Under en strålende sol' af Khaled Hosseini. Samme forfatter skrev 'Drageløberen'.
Foredrag
Hedeboernes Seniorklub
Onsdag 9. februar kl. 14 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum
Politiinspektør Jørgen Kristensen, Holstebro, fortæller om sit arbejde inden for politiet.
Foredrag
Herningegnens Landboforeningernes Seniorklub
Fredag 11. februar kl. 14 på Landbrugscentret Heden & Fjorden, Birk Centerpark 24, Herning
Britta og Thorkild Sønderskov holder foredrag om emnet: I efterskolen nybygning/ombygning - personlig dannelse - at være bedsteforældre.
K-9 Slå tids- røveren ihjel
Heden og Fjorden
K-9 Hvordan får jeg min tid til at slå til? - 'Slå tidsrøveren ihjel'
Mandag 21. februar kl. 9.30-15.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum
Program:
- Hvordan får jeg min tid til at slå til? - Slå tidsrøveren ihjel!
- Hvordan får jeg bedre styr og plan over min dagligdag?
- Undervisere: Coach og virksomhedskonsulent Anni Kirk, Viborg
Kursusleder: Chefkonsulent Karsten Jensen, Heden & Fjorden. Pris: 1.600 kr. Tilmelding senest tirsdag 8. februar til Anne Marie Madsen på tlf. 96 29 66 66 96 29 66 66 .
Hestemøde
Heden og Fjorden
Tirsdag 8. februar kl. 19.30
i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, Aulum. Aftenens program:
- Stalde til heste v/ Byggeri & Teknik, Birk Centerpark 24, Herning.
- Pleje af hesten, tænder, forebyggelse af kolik og bekæmpelse af hudproblemer - Hvad kan du selv gøre? v/ dyrlæge Marianne Grønn Prior, Nr. Nebel.
Alle er velkomne - Ingen tilmelding. Pris inkl. kaffe 110 kr.
Seniorklub Vestjysk Lbf.
Vestjysk Landboforening
Torsdag 10. februar kl. 17.30 på Westergaards Hotel, Videbæk.
Årsmøde og seniorfest. Kl. 17.30: Årsmøde. Dagsorden ifølge vedtægter. På valg er Vita B. Pedersen, Lis Holt og Erna Pedersen. De to sidstnævnte modtager ikke genvalg.
Kl. 18.30: Middag. Troubadouren Flemming Både underholder under middagen og spiller herefter op til dans.
Kl. 23: Natmad.
Pris pr. deltager: 240 kr. ekskl. drikkevarer.
Tilmelding snarest til Ingrid på tlf. 96 81 42 07 96 81 42 07 .
Årsmøde for kødkvægholdere
Vestjysk Landboforening
Onsdag 9. februar kl. 19 i Højmark Forsamlingshus.
Dagsorden ifølge vedtægter. Indkomne forslag: Fusion med deltidslandmændene.
Kl. 20 foredrag 'Når tv gradbøjer sandheden' for alle interesserede ved DR-journalist Anders Agger, der vil tale om landbrugets omdømme.
Tilmelding på tlf. 96 80 12 00 96 80 12 00 eller www.vjl.dk
Deltids- landmændenes årsmøde
Vestjysk Landboforening
Onsdag 9. februar kl. 19 i Højmark Forsamlingshus.
Dagsorden ifølge vedtægter. Indkomne forslag: Fusion med Vestjysk Kødkvæg.
Kl. 20 foredrag 'Når tv gradbøjer sandheden' for alle interesserede ved DR-journalist Anders Agger, der vil tale om landbrugets omdømme.
Tilmelding på tlf. 96 80 12 00 96 80 12 00 eller www.vjl.dk
'Når tv gradbøjer sandheden'
Vestjysk Landboforening
Onsdag 9. februar kl. 20 i Højmark Forsamlingshus.
DR-journalist Anders Agger vil bl.a. komme ind på landbrugets omdømme og den nye fortælling samt dialogen mellem 'os og de andre'.
Pris: 100 kr. inkl. kaffe og foredrag (opkræves ved indgangen).Tilmelding på tlf. 96 80 12 00 96 80 12 00 eller www.vjl.dk Arrangementet er for alle interesserede.
Besøg på Danish Crown, Horsens
Vestjysk Landboforening
Tirsdag 1. marts kl. 17.30 er der arrangeret besøg på Danish Crown, Horsens.
Inden rundvisning serveres en let anretning inkl. kaffe. Pris i alt 150 kr. Mødested: Danish Crown Amba, Østbirkvej 2, 8700 Horsens (ved porten). Transport sørger deltagerne selv for.
Tilmelding senest 11. februar til Vestjysk Lbf. på tlf. 96 80 12 00 96 80 12 00 eller www.vjl.dk
Faglig dag og årsmøde
Vestjysk Landboforening
Tirsdag 8. marts kl. 9.30-15.15 holdes faglig dag med valg til faglige udvalg i Videbæk Idræts- og Fritidscenter.
Se detaljeret program på www.vjl.dk Programfolder udsendes til medlemmer. Husk tilmelding senest 2. marts på tlf. 96 80 12 00 96 80 12 00 eller gbh@vjl.dk
Mød Chris MacDonald
Jysk Landbrug Billund
Ved at bruge energi - får man energi!
Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug inviterer alle medlemmer til en aktiv fyraften i selskab med Chris MacDonald onsdag 2. marts kl. 17-22 i Vejen Idrætscenter.
Energi og humør har det sidste års tid været under pres i landbruget, men fra et arrangement med Chris MacDonald kommer man hjem med personligt overskud. Chris MacDonald giver dig opskriften på, hvordan du får et arbejdsliv med ny energi, større effektivitet og mere arbejdsglæde - både i med- og modvind.
Se detaljeret program på www.jlbr.dk
Pris: 200 kr. pr. person inkl. foredrag, to valgfrie aktiviteter med uddannede instruktører, adgang til svømmehal og forplejning. Tilmelding senest 25. februar på tlf. 76 60 21 00 76 60 21 00 .
Mark Online
Centrovice
Meld dig til formiddagskursus eller eftermiddagskursus
Kursus i Mark Online. Her er muligheden for at blive godt rustet og opdateret til at få det fulde udbytte af de tre udgaver af Mark Online til kommende vækstsæson. Målgruppe: Brugere af Mark Online. Der tages udgangspunkt i Mark Online Basic, men Mark Online Light og Mark Online Plus vil også blive præsenteret. Tid: Mandag 7. februar kl. 8.45-12 eller kl. 12.45-16. Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. Pris: 800 kr. pr. person ekskl. moms. Tilmelding online eller på 70 15 99 00 70 15 99 00 . Yderligere info: Aksel J. Nielsen, planteavlskonsulent, dir. nr. 63 622 511 63 622 511 eller mail: ajn@centrovice.dk
KHL planteavl 2011
Kolding Herreds Landbrugsforening
På mødet vil KHL's planteavlskonsulenter give et bud på strategier for bl.a. planteværn til den kommende sæson. Ligeledes vil der blive orienteret om årets erfaringer med korn- og rapsafregning, og der vil også blive givet en status på korn- og gødningsmarkedet lige nu. Aktuelle tiltag med efterafgrøder - herunder regler og muligheder - vil også blive belyst.
Administrerende direktør Svend Brandstrup Jørgensen, Danish Biofuel i Grenå, vil give et aktuelt indlæg med titlen "Dansk hvede er ikke bare til foder". Svend Brandstrup Jørgensen vil gennemgå konceptet for det ambitiøse bioraffinaderi, der forventes opført på havnen i Grenå. Et samlet projekt til 1,3 mia. kr. I indlægget bliver der fokuseret på den værdi, som hvede gennem forskellige raffineringsprocesser kan opnå, og hvordan indkøb og afsætning af produkterne er planlagt for fremtiden. Danish Biofuel forventer at aftage ca. 500.000 ton hvede pr. år ved fuld drift.
Kom og hør et spændende og engageret indlæg. Tilmelding 76 34 17 00 76 34 17 00 .
Salgsafgrøder
LandboSyd
Bliv klædt godt på til at få det bedste ud af den næste sæson i markbruget. Valg af sorter i vårsæd, strategier omkring sprøjtning og opdatering om nye regler er blot nogle af de emner, som vil blive behandlet ved dette møde.
Mød op til en hyggelig aften, der vil kunne være med til at forbedre udbyttet i din mark. Tidspunkt: 7. februar kl. 19:30-22:30. Sted: LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa.
Medicin- håndtering
LandboSyd
LandboSyd holder to kurser i medicinhåndtering - et på tysk 8. februar, og et på engelsk 9. februar.
Begge dage begynder kurserne klokken 9 og slutter klokken 17 på LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa.
Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Karin Work på tlf. 74 36 50 05 74 36 50 05 eller mail: kaw@landbosyd.dk
Grovfodermøde
LandboSyd
Kom til dette møde og bliv opdateret på det sidste nye på grovfoderområdet. Hvad viser landsforsøgene 2010? Er der nye tiltag indenfor græs og majsdyrkningen, som vi skal tage højde for i næste sæson? De første driftsresultater vil ligge klar, hvordan tegner det til at være gået?
Tag din nabo med til en faglig aften, hvor der vil blive rig lejlighed til debat. Aftenens program:
19.30: Majsdyrkning
20: Kaffe
20.30: Regnskabstal
21: Græs
Tidspunkt: 10. februar kl. 19:30-22:30. Sted:LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa.