Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Grisene trives på kernemajs

Af Ole W. Rasmussen
Fredag 25. marts 2011
Annonce
Hidtil gode erfaringer fra praksis med majs i foderet til svin. Det kan også give et lille plus på bundlinjen, men økonomien er følsom.
Svineproduktionskonsulent Jes Callesen redegør for erfaringerne med brug af kernemajs i foder til svin på majs-temadag i Ølgod.

Færre døde grise og bedre trivsel ¿ også i veldrevne besætninger.

Ændringer i foderudnyttelsen er ikke konstateret uanset opbevaring, og uanset om majsen er crimpet eller formalet.

Erfaringerne med brug af kernemajs som foder til svin er foreløbigt gode. Så gode, at dem, der anvender majs, vil gøre det igen.

Det var beskeden fra svineproduktionskonsulent Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning, til deltagerne i en majs-temadag i Ølgod arrangeret af Assentoft og Big Dutchman, hvor der var lejlighed til at se anvendelsen af kernemajs i praksis og høre om erfaringer med såvel dyrkning som fodring.

Høje kornpriser, varmere klima i Danmark gennem de seneste 10 år samt det forhold, at der med majs kan hentes op til dobbelt så mange foderenheder pr. hektar som i byg, har gjort det interessant at dyrke kernemajs til fodring af svin.

Regneeksempel

Et lille plus på bundlinjen kan der ifølge Jes Callesen også blive.

I et regneeksempel for en bedrift med 10.000 slagtesvin og 200 hektar opstiller han henholdsvis et majs- og et korn-scenarium. Majs-scenariet består af 89 hektar majs, 56 hektar byg, 15 hektar hvede og 40 hektar raps, og kornscenariet er 89 hektar byg, 71 hektar hvede og 40 hektar raps. Bedriften køber korn til 130 kr./hkg. Majsandelen i foderet er 40 procent af tørstoffet.

Med udgangspunkt i høstudbytter fra det sønderjyske område i 2009 giver majs-scenariet en gevinst i forhold til korn på 60.000 kr. eller seks kr. pr. gris. Færre døde grise og bedre trivsel samt bedre kapacitetsudnyttelse med hensyn til mejetærsker, tørring og vanding er ikke regnet med.

Men gevinsten ved majs kan nemt forsvinde, understreger Jes Callesen. Ved en kornpris på 107 kr. /hkg bliver bundlinjen således ens med majs og korn. Dertil kommer, at økonomien er følsom over for udsving i udbyttet, især majsudbyttet. Plus/minus 10 procent på majs-udbyttet har således en effekt på bundlinjen på 11 kr. pr. gris.

Majs vil ikke være attraktivt ved en lav kornpris eller et højt kornudbytte. Det vil omvendt sige, at kernemajs til svin især kan være attraktivt på let jord, hvor kornudbyttet er lavt, påpeger Jes Callesen.

Umættet fedt

Majs i foder til svin indeholder i forhold til hvede mere energi, lidt mindre protein og aminosyrer, har lavere fordøjelighed af fosfor og et højere fedtindhold med mere umættet fedt.

Det umættede fedt betyder, at majs højst bør indgå med 40 procent af tørstoffet til slagtesvin på grund af risikoen for blødt spæk.

"Den meget lave fordøjelighed af fosfor kan der rettes meget op på med tilsætning af fytase," siger Jes Callesen.

Men han understreger, at man ikke bare skal erstatte hvede med majs i foderet. Der er et næringsstofindhold at tage højde for, og blandingen skal derfor optimeres, når der indgår majs.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.