Foto: lbs.
Sensoren er ikke alene fars nye, dyre legetøj, siger jordbrugsteknologstuderende Ole Riisager Brun på traktoren. Netop i denne mark i Øster Hjermitslev udfører agronomstuderende Morten Wittrock Brandt - ved forhjulet - forsøg med Yara N-Sensoren for at afdække sensorens evne til at graduere ukrudtsmiddel.
En tæt afgrøde af eksempelvis hvede har i sig selv en vis ukrudtsreducerende effekt og kan dermed klare sig med mindre dosering af ukrudtsmiddel end en tynd og åben afgrøde.
Den påstand lyder logisk og er muligvis sand. Men om den kan omsættes til praktisk nytte i marken, eventuelt ved hjælp af en Yara N-Sensor: Det undersøges netop nu af to studerende i samarbejde med LandboNord.
"Sensoren er jo ikke alene et "fars nye, dyre legetøj." Det vil være utrolig gavnligt, hvis man ikke alene kan bruge den til gradueret gødskning, men også eventuelt til fordeling af sprøjtemidler mod ukrudt og svampe samt eventuelt vækstregulering," siger Ole Riisager Brun, der studerer til jordbrugsteknolog i Århus.
"Hvis man desuden kan kombinere med gps-styring og afblænding på sprøjten, er der mulighed for at komme yderligere nedad i forbrug."
Ole Riisager Brun udfører som sit afgangsprojekt til teknologuddannelsen en afprøvning af Yara N-Sensoren i praksis til sprøjteopgaver. Afprøvningen sker ved sammenligninger med standarddoseringer i marken hos Peter Michaelsen, Hjallerup, der er demonstrationsvært for et af de fem IPM-projekter.
Kortlægger biomasse
Det andet projekt med sensoren udføres af agronomstuderende Morten Wittrock Brandt, KU Life, der som sit bachelorprojekt udfører en afprøvning af Yara N-Sensor til fordeling af herbicid i en hvedemark ved hjælp af en fordelingsmodel, som til dels minder om den model, der bruges ved gradueret gødskning.
Forsøgsarealet er en hvedemark på syv hektar, som ikke er sprøjtet i efteråret, tilhørende Bent Klovnhøj, Øster Hjermitslev. Fra starten er arealer overkørt med Yara N-Sensoren, som har målt biomassetæthed, der varierer fra cirka 3 til 8 gram N pr. kvadratmeter.
"Ud fra den antagelse, at en tæt kornafgrøde konkurrerer bedre med ukrudtet end en åben afgrøde, forventer jeg, at der er det højeste behov for herbicid i den åbne afgrøde. Man kan sige, at tildelingen svarer til "Robin Hood-princippet"", siger Morten Wittrock Brandt.
"Til svampebekæmpelse kan ventes en omvendt "Robin Hood", idet der typisk vil være størst behov for fungicid i de tætte afgrøder."
Sprøjter 15 parceller
Ud fra biomassetallene i marken har han udført en tildelingsmodel, som svarer til en kalibrering af sensoren med en fordeling på plus/minus 20 procent i forhold til standarden afhængig af afgrødens biomasse. En graduering af herbicidet foregår i praksis via sprøjtens pumpe og vandmængden. Højeste vandmængde er således 240 liter pr. hektar og laveste mængde 160 liter pr. hektar.
For at afprøve princippet og effekten er der 15 steder i marken, alle med forskellig biomasse, anlagt et parcelforsøg, hvor der ved en logaritmesprøjtning er bekæmpet ukrudt med en dosis, der fra starten består af 0,2 liter DFF + 1,0 liter Atlantis + 2 tabletter Express, og hvor startdoseringen derefter fortyndes ekspotentielt mod den ene ende af parcellen og gradvis reduceres til 0 i den anden ende af parcellen.
Besparelse 7,5 pct.
For hver enkelt af de 14 parceller aflæses resultatet af sprøjtningen visuelt, og der udregnes en dosis-respons-kurve der kan beskrive, hvor effektiv ukrudtsbekæmpelsen er ved en given dosis. Denne dosis-respons-kurve kan derefter sammenlignes med den dosis, som Yara N-Sensoren ville have tildelt den enkle parcel ud fra den beregnede tildelingsmodel.
"Målet er at beregne den effektivitet - "effektniveau" - som den tildelte vandmængde og aktivstof Yara N-sensoren vil tildele, vil have netop her, hvor vi kender den præcise biomasse," siger Morten Wittrock Brandt.
Han foretog logaritmesprøjtningen af parcellerne i sidste uge, og effekten er endnu kun svagt synlig.
Sidste år blev der hos Kristian Kjær, Vrejlev Møllegård, konstateret besparelse på anslået 7,5 procent på graduering af ukrudtssprøjtningen ved hjælp af Yara N-Sensoren, og de to studerende håber naturligvis at kunne bekræfte resultatet.
"Der har jo vist sig begrænset effekt af at graduere gødning, men hvis sprøjtningen også kan gradueres, vil der jo både være bedre økonomi og en miljøeffekt i at bruge den," siger Morten Wittrock Brandt.
smitt@landbrugsavisen.dk
Tlf. 87 40 55 81