Læren fra New Zealand er, at styrken og stoltheden ikke kommer ved at laste de andre for vores situation, men ved at vi justerer vores tankesæt - det vi kan gøre noget ved.
Landmænd i New Zealand ser udfordringerne i erhvervet i et andet perspektiv, end vi gør i Danmark. Det er et af hovedindtrykkene vi fik ved deltagelse i en verdenskongres arrangeret af International Farm Management Association ¿ IFMA.
Flere newzealandske landmænd (ca. 14 pct.) har også problemer med for høj gæld, og de har selvfølgelig fokus herpå, men generelt er der megen fokus på den enkeltes dispositioner og muligheder, mens rammevilkår i form af en høj rente (fem til syv pct.) samt meget svingende verdensmarkedspriser på hovedprodukterne mælkepulver, lammekød og uld samt store variationer i nedbør tages som et grundvilkår, man skal indrette sig efter.
På kongressen var der bred enighed om, at man kun kan forvente, at disse tendenser forstærkes fremover. Det tager de newzealandske landmænd bogstaveligt, og de sikrer sig derfor med større marginaler, når større investeringer skal iværksættes.
Jord og vanding er dyrt i New Zealand, da det udgør den væsentligste del af investeringerne i landbruget. Det øvrige produktionsapparat giver kun begrænsede investeringer, da bygningsmassen og de tekniske investeringer er minimale. Jord kalkuleres efter, hvad det kan kaste af sig i produkterne får, mælk, oksekød, hjorte, vin, frugt samt mere almindelige markafgrøder, hvor det er muligt.
Omfanget af lånefinansiering er mindre end i Danmark, hvilket giver bedrifterne gode stødpuder. Flere eksterne investorer skyder kapital i det primære landbrug, da man her har gode muligheder for at få et godt afkast (syv-15 pct.)
Kvælstoffiksering
Landbruget i New Zealand er også underlagt politisk regulering, men dog slet ikke i det omfang vi kender fra Danmark. Man arbejder også her med metoder til at reducere kvælstofudvaskningen, bl.a. har man i en årrække arbejdet med at udvikle et middel, der kan hæmme kvælstofudvaskningen om efteråret og samtidig sikre et højere afgrødeudbytte.
Den anvendte N-inhibitor (Eco-N) er nu klar til markedsføring og blev i 2008 anvendt på 70.000 hektar. Effekten synes at være en reduktion af N-udvaskningen og emissionen af lattergas med ca. 30 pct. Dette kunne således være et virkemiddel, som vi i dansk vandmiljø- og klimapolitik burde kigge nærmere på.
Vanding
Vand er et knapt gode i verden. Det forstår vi måske ikke så meget af i Danmark, hvor vi jo bor i et smørhul. Men den store ekspansion i det newzealandske malkekvægbrug er i stor udstrækning baseret på kunstvanding og en detaljeret styring af vandingen og samarbejde om tilgængeligheden og udnyttelse af rettighederne.
Med moderne teknik dyrker man nu græs og andre afgræsningsafgrøder på jordboniteter, der tidligere var marginale. De store cirkelvandingsanlæg kan hver dække op til over 200 hektar men forudsætter dygtig styring, og det koster ca. 50.000 kr. pr. hektar at etablere.
Vandingen må kun ske, når vandmængden i vandløbene tillader det, så nogle bygger reservoirer, så de kan vande, når de ikke kan hente det fra vandløb/floder. Sensorer i marken styrer vandingen, og dette har mere end halveret vandingsbehovet pr. hektar i forhold til tidligere.
CO2-emission
Det newzealandske landbrug arbejder konkret med at fastsætte værdier for emissioner, idet der er fastsat normer for alle husdyr og størrelser. Deres CO2-kvotesystem (ETS) er startet på frivillig basis i år og vil det næste år omfatte obligatorisk registrering, og fra 2013 pålignes der en afgift.
Generelt betyder den øgede effektivitet i husdyrproduktionen lavere drivhusgas-emission pr. kg kød. De har haft en vækst i produktivitet på 20-25 pct. fra 1990 til 2010 målt på mælkeproduktion pr. ko og antal lam pr. får. Drivhusgasemission pr. kg lammekød er således mindre fra newzealandske lam end engelsk lam, selv når de begge sælges i England.
Fokusering
Sammenlignet med Danmark var det slående, at man i New Zealand altid har samlet kræfterne om udvikling og uddannelse i landbruget på to universiteter. De har begge fokus på landbruget, og al landbrugsuddannelse sker her.
Det er normalt, at en driftsleder har været på mindst et års ophold på et af universiteterne. Det giver i høj grad fokusering, så de unge får et bredt perspektiv i deres uddannelse, samtidig med at universiteterne er meget praksisorienterede. Desuden er der et tæt samspil mellem universiteter, virksomheder og brancher.
Markedsorientering
Det er påfaldende, at de meget liberale vilkår for både landbruget og for agro- og fødevareindustrien tilsyneladende påvirker landmænds og virksomhedslederes måde at tænke på: Man er selv herre over sin skæbne, og det tvinger dem til at tage det fulde ansvar for virksomhedernes fremtid.
Udfordringerne består i at udvikle unikke produkter til et voksende marked ¿ og udfordringen består ikke i at påvirke politikere eller embedsmænd til at forbedre rammevilkårene. Denne meget markedsorienterede tilgangsvinkel er meget udpræget (85-90 pct. eksporteres), og det vil helt sikkert være en stor styrke for den fremtidige landbrugssektor i New Zealand.
Perspektiv
Her og nu kan vi være misundelige på det newzealandske landbrug, der har meget høj indtjening med de nuværende verdensmarkedspriser på mælkepulver og lammekød. Det understreger, at vi har brug for at justere vores tankesæt fremadrettet, når vi om nogle år igen har vundet et mere solidt fodfæste i dansk landbrug.
De kommende års nødvendige og større indtjening må hjælpe os med at genvinde styrken ved, at vi kun satser på tiltag, der giver et reelt afkast på den indtjeningsmæssige bundlinje. Der ligger nogle hårde og slidsomme år foran os som verdens mest forgældede landbrug. Vi skal have justeret niveauet, så vi ¿ som det lød på kongressen ¿ tjener rigtig meget i de gode år og undgår at sætte noget til i de dårlige.
Læren fra New Zealand er, at styrken og stoltheden ikke kommer ved at laste de andre for vores situation, men ved at vi justerer vores tankesæt (det vi kan gøre noget ved) og forholder os realistisk til globaliseringens vilkår, hvor markedet, kunderne, de stærkt svingende priser og klimatiske vilkår får stigende betydning.
