Mini-blander til kvægstalde

Firma: Jydeland A/S Stand: J7130

Imens andre firmaer bygger stadigt større blandevogne til kvæg, går Jydeland A/S den modsatte vej.

Firmaets nyeste fodervogn, som er den første fra firmaet siden de velkendte fodertrucks fra Jydeland, er bygget på samme stel som firmaets kendte strømaskiner.

Kassen er også den samme, blot udstyret med en vertikal snegl.

I læsset tilstand kan der være 800 liter i vognen, men i følge Flemming Gits Jensen, opfinder af vognen, kan den sagtens bygges større, hvis kunden efterspørger den.

Kassen kan vippes forover, så den kan læsse foderet selv, og når det er blandet, sendes det ud på foderbordet via en lem i siden af foderkassen.

Flemming Gits forestiller sig, at det primært vil være kvægbrugere med ældre staldanlæg, slagtekalve eller ammekøer, som vil finde den nye vogn interessant.

Vognen har en lille venderadius, da der foruden to hjul under foderkassen er et styrende hjul bagerst. Den kan både køre med træk på alle tre eller det bagerste hjul.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle