Assentoft tror på majs til svin

Firma: Assentoft Stand: D 3120

[[{"fid":"1568588","view_mode":"default"}]]

Hos Assentoft forventer man at arealet med kernemajs bliver udvidet de kommende år.

 

»Selvom 2012 ikke har været et godt majsår, forventer vi arealet med kernemajs vil udvide sig meget de kommende år,« siger direktør Anders Damgaard Nielsen, Assentoft.

Han sætter sin lid til, at de gode erfaringer, der er med kernemajs, spredes blandt svineproducenter og at det vil være med til at øge arealet.

Kernemajs opfører sig håndteringsmæssigt næsten som tørt korn, men er dog lidt sværere at få til at løbe i transportsystemet.

»Vi anbefaler lidt mere fald på elevatorer og kæderedlere,« siger direktøren.

Da kernemajs har et vandindhold på 35-40 procent er indholdet mere aggressivt end tørt korn. Derfor skal man vælge en sile med glasemaljeret overflade i stedet for galvaniserede plader.

En af de næste ting Assentoft vil afprøve, er, at fodre med kernemajs til fjerkræ.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle