Overgaard vil gerne handle

Firma: Overgaard Agro Stand: J 7158

»Vi er her på Agromek for at gøre opmærksom på alternativet til de store selskaber i kornbranchen,« siger Kim S. Boldsen, Overgaard Agro. Formålet er at drøfte handel med især korn og gødning.

»Men det er en lidt sjov situation, for vi må nærmest bede om lov til at købe korn af folk. Der har været stor passivitet fra landmændenes side, men nu er der tegn på at det løsner op,« siger Kim S. Boldsen.

Han vurderer, at udsigten til at få to høstår i samme regnskabsår, får en del landmænd til at udskyde kornhandel indtil efter nytår. Og derfor er det næsten nemmere for grovvareselskabet at få en handel om 2013-høsten.

»Hvis man kan få 160 kroner pr en del af 2013-høsten er det en udmærket risikospredning.« siger Kim S. Boldsen og tilføjer, at der netop nu eksporteres masser af korn fra Danmark.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle