Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Bygger gigant-brug mens tid er

Af Christian Juel Jørgensen
Fredag 3. februar 2012
Annonce
Danskere bygger en svinefarm med potentielt halv mio. slagtesvin i Kina, mens myndighederne endnu har et åbent vindue for udenlandske investeringer.
Arkivfoto: Jens Tønnesen
En gruppe investorer med bl.a. brødrene Hans Otto og Claus Ewers vil producere svin i Kina.

Da folkene bag det nye danske svineprojekt i Kina kørte op og ned ad den kinesiske østkyst nord for Shanghai, så vidste de godt, at de skulle skynde sig.

»Vi kører mod klokken. Kina har lukket op, men man ved ikke, hvornår de lukker i igen for udenlandske investeringer. Det ser ud til at lykkes for os,« siger Peter Rasmussen, som både er etableringsrådgiver via sit konsulentfirma, Asia Base, og investor i det danske svineprojekt.

Kina vil være uafhængig

Ud over Peter Rasmussen, der bor i Kina, er bl.a. en investorgruppe under navnet Scandinavian Farm Invest med bl.a. grovvarefamilien Brdr. Ewers og medejer af Skiold-koncernen Henrik Hougaard med i projektet.

Desuden har de danske svineavlere investeret via Danbred International i avlsdelen. Til maj bliver der fløjet en gruppe danske søer ned til første etape af projektet, når der bliver etableret en dansk avlsbedrift med 500 til 600 søer.

I 2013 forventer folkene så at etablere en integreret besætning med søer og slagtesvin, der skal levere fersk svinekød til den kinesiske detailhandel.

Den lange vision er, at farmen inden for en årrække vil tælle 20.000 søer og producere 500.000 slagtesvin, hvis tingene går rigtig godt.

Ifølge Peter Rasmussen er der i øjeblikket mulighed for at etablere sig i Kina, fordi landet vil gøre sig uafhængig af at skulle importere kæmpe mængder fra udlandet.

»Kina vil ikke sidde og være afhængige af os. De handler en sjettedel af det svinekød, som bliver eksporteret i verden. Svinepriserne er høje. Derfor skal der gøres noget. I Scandinavian Farms har vi set, at der er nogle muligheder. Men jeg tror, at Kina vil lukke i igen for investeringer,« siger han.

Doktor Dalby fandt frem

Til at finde den perfekte placering i Kina brugte folkene Google Earth til at finde områder nær kysten, som lå isolerede.

Bagefter tog de dyrlægen K.V. Dalby med til Kina for at finde den perfekte kulisse til en stor svinebedrift uden bekymringer om et højt smittetryk.

Konklusionen blev, at en gammel saltfarm et par hundrede km nord for Shanghai var passende.

I første omgang starter Scandinavian Farms med 2.500 søer på produktionsfarmen, og så er drømmen om 500.000 slagtesvin det »ultimative mål«, siger medinvestor Hans Otto Ewers, Sønderborg.

»Men nu må vi se, hvordan det går i første omgang, før vi giver den fuld gas,« siger han og forklarer, at hvis man vælger at gå op i skala, så vil man åbne for andre investorer.

Hans Otto Ewers forventer en lønsom produktion, fordi svinebedriften vil blive drevet med dansk knowhow ¿ og danske produktionsresultater.

»Vi skal konkurrere på et marked, hvor man i snit producerer 15 til 16 grise per so, mens vi har en helt anden genetik og muligheder,« siger han.

Han understreger, at han ikke anser produktionen som en konkurrent til de danske svineproducenters stigende eksport af dansk svinekød til Kina.

»Vi skal levere fersk kød i et lukket system til markedet, mens de danske slagterier leverer frosne produkter, som vi ikke skal eller vil konkurrere mod på det kinesiske marked,« siger han.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.