Arkivfoto: Jens Tønnesen
Et indeks over sprøjtemidlernes miljøbelastning skal styre forbruget mod de mindst belastende midler.
Planteavlere skal efter miljøminister Ida Aukens planer vælge plantebeskyttelsesmidler efter et belastningsindeks, der inddeler midlerne i rødt, gult og grønt - med rødt som den mest miljøbelastende gruppe af midler.
Det fremgår af et udkast til ændrede afgifter på sprøjtemidler, som ministeren offentliggjorde i sidste uge. Ifølge forslaget, der er sendt i høring til 1. marts, varsler ministeren, at den største afgifter lægges på de mest belastende midler, mens de mindst belastende får en mindre afgift. Ændringen vil ifølge Miljøministeriet give en samlet stigning i sprøjtemiddelafgifterne på 150 mio. kr. til i alt 650 mio. kr. om året.
Det nye belastningsindeks, PesticidBelastningsIndikator, PBI, er udviklet af et udvalg fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.
Gradbøjet
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion, Torben Hansen, mener, at Miljøministeriet har gradbøjet det statistiske materiale, som ligger til grund for nye belastningsindeks, så forbruget af sprøjtemidler ser ud til at være steget mere, end det er i virkeligheden.
»Faktum er, at miljøbelastningen er faldet enormt de seneste tyve år. Vi ligger i dag på et meget lavt niveau,« siger Torben Hansen.
Direktør i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Carl Aage Pedersen peger på, at valget af 2007 som udgangspunkt for beregningerne af det nye belastningsindeks viser en langt større stigning i forbruget, end hvis man havde taget udgangspunkt i for eksempel 2008.
Ifølge Miljøministeriets beregninger er miljøbelastningen af landbrugets sprøjtemidler steget med 30 pct. i perioden 2007 til 2010.
»2007 var et år med meget lav miljøbelastning. Havde man i stedet valgt 2008 som udgangspunkt for beregningerne, ville man være kommet frem til en formindskelse af miljøbelastningen på 16 procent. Derfor er der slet ikke belæg for at konkludere, at der generelt er en tendens til stigende belastning af miljøet,« forklarer Carl Åge Pedersen.
»Miljøbelastningen fra landbrugets pesticider er lav i Danmark. Derfor giver små fysiske udsving en stor forskel målt i procenter,« siger Carl Åge Pedersen.
Accepterer omlægningen
Trods kritikken af baggrundsmaterialet tager Landbrug & Fødevarer positivt imod planerne om at omlægge pesticidafgifterne. Dog frygter man, at den kan skade konkurrenceevnen.
»Vi så helst, at omlægningen ikke havde negative, erhvervsøkonomiske konsekvenser. Øgede skatter og afgifter skader erhvervets konkurrenceevne, og det kan give tab af arbejdspladser,« siger L&F-formand Niels Jørgen Pedersen.
Den planlagte omlægning af pesticidafgifterne efter det nye belastningsindeks vil ramme især kartoffel- og solbærproducenter økonomisk meget hårdt.