Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Dyrlæger og rådgivere vil sanere Danmark for PRRS

Af Morten Thomsen
Fredag 3. februar 2012
Annonce
Der er en velfærdsmæssig gevinst ved at fjerne PRRS fra landkortet, men der er forskellig opfattelse af, hvor meget sygdommen koster danske svineproducenter.
Foto: Morten Thomsen.
En national sanering for PRRS er i sidste ende også et moralsk spørgsmål, sagde formanden for Dyrlægeforeningens svinesektion, Kristian Viekilde, Porcus.

"Vi er ikke i tvivl om, at vi kan lave en national sanering for PRRS. Spørgsmålet er, om vi vil." Sådan sagde formanden for svinesektionen under Dyrlægeforeningen, Kristan Viekilde, da han forleden indledte en workshop med omkring 60 dyrlæger og rådgivere. De var samlet for at drøfte muligheder og perspektiver i en national PRRS-sanering.

Blandt de fremmødte var der en udbredt opfattelse af, at PRRS koster svineproducenterne penge i form af tabt produktivitet og øget medicinforbrug. Hertil kommer risikoen for, at frie besætninger bliver smittet.

"I mit daglige arbejde ser jeg, hvordan PRRS er med til at bane vej for mange andre sygdomme," sagde Kristian Viekilde.

Han opfordrede Landbrug & Fødevarer og Dyrlægeforeningen til at sætte sig sammen og lave en køreplan for, hvordan Danmark igen kan blive PRRS-frit. I løbet af det kommende år vil en del soholdere sandsynligvis indstille produktionen i forbindelse med kravet om løsdrift i drægtighedsstalden. Med færre sohold bliver opgaven med at sanere landet lettere.

Inden man kommer så langt, er der mange spørgsmål, der skal afklares, herunder hvordan man i saneringsfasen sikrer, at besætninger ikke gensmittes med PRRS, og om man i slutfasen kan tvinge besætninger til at sanere.

"Vi taler ikke om, at man skal totalsanere sin besætning. De fleste besætninger kan udrydde PRRS med nogle relativr enkle, driftsmæssige omlægninger, som alligevel vil være fornuftige at gennemføre," påpegede Kristian Viekilde.

Han opfordrede alle til at drøfte sanering i de PRRS-positive besætninger og betegnede sanering som et moralsk spørgsmål.

"Når vi ved, at det kan lade sig gøre, og der samtidig er bedre velfærd for både dyr og mennesker forbundet med ikke at have PRRS, så synes jeg, at en national sanering også bliver et moralsk spørgsmål," sagde Kristian Viekilde.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.