Foto: Birthe Boye Vestergaard
Hønsene vågner kl. halv tre om natten og lægger æg til kl. otte om morgenen. Herefter sidder de på siddepinde eller sandbader.
Er I tilfredse med de nuværende ægpriser?
Sådan lyder spørgsmålet til en hønseriejer med mere end 30 års erfaring samt en forholdsvis ny-udklækket driftsleder.
"Aldrig," kommer det enstemmigt fra hønseriejer Helge Strandgaard Hansen og driftsleder Bjarne Møller efterfulgt af latter.
"Ægpriserne er lige steget, og vi tror på, at prisen stiger igen til påske," siger Helge Strandgaard Hansen, der etablerede sig med hønseriet som 33-årig.
Hårde odds for ny-etablerede
Hønseriejeren har været igennem en del, siden han som 26-årig i 1975 købte eget landbrug. Senest i 2011 og lidt af 2010 var det svære tider rent økonomisk at være ægproducent pga. overproduktion, fortæller Helge Strandgaard Hansen.
Han spår, at der kommer gode tider igen.
"Jeg tror på 2012, og jeg er overbevist om, at det bliver en god branche rent økonomisk igen. Økonomien er fin for mig, der er etableret hønseriejer. Det er ikke nok, for dem, der er nystartet. De skal finde alle hjørner og kanter, hvor de kan støve penge op."
I 1982 blev hønseriet stablet på benene for cirka 14 mio. kr. i Aarup 20 km vest for Odense, og den sidste af de tre stalde stod klar seks år efter. Helge Strandgaard Hansen så en god forretningsmulighed i burhøns. Det var en forholdsvis ny beskæftigelse i Danmark, efter det blev lovligt, da Danmark blev medlem af EF i 1973.
Måtte tage beslutning for en anden
Fra sommeren 2010 til begyndelsen af 2011 var det tid til endnu en investering for at opfylde EU-kravet om, at burhøns skal have siddepind, strøelse, rede og 25 pct. mere plads. En beslutning der blev vedtaget i 1999.
Helge Strandgaard Hansen har brugt fem millioner kroner på de nye, berigede bure, selvom beslutningen om investeringen kom i en tid, hvor han gik med tanker om at trække sig tilbage. Ejendommen blev sat til salg. Men der var ingen købere.
"Det var mest fair, hvis det var en ny "Bjarne," der kunne tage beslutningen om, hvad der fortsat skulle drives på gården - om det skulle være skrabehøns, grise og så videre. Men nu blev det så mig, der blev tvunget til at bestemme, om det fortsat skulle være produktion i bure," siger Helge Strandgaard Hansen, der fandt Bjarne Møller via et ansættelsesbureau.
Gør klar til generationsskifte
Bjarne Møller begyndte så småt siden sommeren 2010 at overtage den daglige drift af Ålundgård og de knap 36.000 burhøns. På sigt, når pengene er sparet op, og banken er enig, bliver driften lagt helt i den unge driftsleders hænder.
Men perspektivet er endnu uklart:
"Hvis vi, som unge mennesker, ikke kan lave et godt resultat, så får vi ikke en gang lov til at investere," siger Bjarne Møller, der dog glæder sig over de berigede bure, da resultaterne alt i alt er bedre end i de gamle bures tid.
bbv@landbrugsavisen.dk
33 39 47 83
95 pct. af æggene bliver lagt i redekassen. Resten finder Bjarne Møller andre steder i burene, f.eks. i sandbadet, på sin daglige tur rundt i hønseriet.