Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Fuldmagter åbner "ladeport til private oplysninger"

Af Helle A. Christensen
Fredag 3. februar 2012
Annonce
De elektroniske fuldmagter giver konsulenter hidtil uset adgang til personfølsomme oplysninger, lyder kritikken fra Henning B. Carlsen. NaturErhvervstyrelsen tilbageviser.

De elektroniske fuldmagter, som landmænd skal godkende, hvis de skal have konsulentbistand til deres EU-ansøgning, åbner "en ladeport til private oplysninger".

Det mener landmand Henning B. Carlsen, Klovborg. Han blev chokeret, da han nærlæste teksten i ansøgningssystemet, der beskriver, hvad det er, han med fuldmagten giver konsulenten adgang til.

»Det er ikke bare en fuldmagt til at indsende fællesskema. Fuldmagten giver adgang til, at konsulenterne i mit rådgivningscenter får adgang til at "udfylde, ændre og indsende skemaer og kontrakter, læse breve og svare på dem, åbne tidligere indsendte skemaer og kladder til skemaer, samt se aktiviteter på journalnumre",« citerer Henning B. Carlsen.

»Det her betyder, at konsulenten bl.a. kan gå ind og læse en eventuelt privat korrespondance med NaturErhvervstyrelsen. Det er en 'ommer',« mener Henning Carlsen.

Han finder det også problematik, at hans CPR-nummer med fuldmagten bliver synligt for konsulenterne.

Den form for personfølsomme oplysninger kan misbruges, hvis "diverse medarbejdere hos LMO" får adgang til dem, påpeger han.

Et stort fremskridt

I LMO understreger chefkonsulent Ole Møller Hansen, at det nye system og formuleringerne om fuldmagterne helt og holdent er NaturErhvervstyrelsens værk.

Både han og andre konsulenter understreger imidlertid, at de nye muligheder for at følge med i landmandens kontakter til NaturErhvervstyrelsen kan blive en stor praktisk hjælp for alle, fordi landmanden slipper for at komme ind på kontoret, når han skal have hjælp til at bevare et brev eller få rettet i sin EU-ansøgning.

»Vi gør ikke noget imod landmændenes ønsker. Og hvis man som landmand ikke ønsker at give os den fuldmagt, lader man jo bare være og laver ansøgningen selv.«

I NaturErhvervstyrelsen understreger kontorchef Lotte Dige Toft, at en landmand når som helst kan aflyse den elektroniske fuldmagt.

»Hvis landmanden alene vil have konsulenten til at hjælpe sig med sin EU-ansøgning, kan han tilbagekalde fuldmagten, så snart ansøgningen er udfyldt. Så kan konsulenten ikke længere se noget som helst,« siger hun.

Lotte Dige Toft oplyser desuden, at landmænd kan undgå at give adgang til sit CPR-nummer ved at oprette et CVR-nummer.

»Alt det kunne de godt have fortalt mig i LMO,« mener Henning B. Carlsen.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.