Klik og læs ugens avis
Find leverandør
To undervisere på Dalum landbrugsskole

Landbrugsskolerne skal blive dygtigere

Af Ulla Birk
Fredag 3. februar 2012
Annonce
Efterlysning af bedre og mere ensartet undervisning for elever, der uddanner sig på overbygningen.

Vi skal have mere faglighed ind i undervisningen. Det er de større skoler, der er bedst til det.

Sådan er holdningen hos to af lærerne på overbygningen på Dalum Landbrugsskole, Hans Jørgen Stougaard, cand.oecon.agro. og selv landmand, og cand.agro. og uddannelseskoordinator Jens Munk Kruse. Begge har flere års undervisning bag sig på Dalum. De er bekymrede for, at de kommende agrarøkonomer og virksomhedsledere ikke er uddannet godt, samt at deres uddannelse varierer afhængigt af, hvilken skole de har gået på. Det er generelt ikke viljen og evnerne, der mangler hos de studerende, men snarere at der er for mange skoler i landet, og nogle er for små til at udbyde den undervisning der skal til, for at de studerende kan klare sig godt i dansk landbrug i fremtiden.

Store krav

Men hvad er der galt med mindre skoler og ofte færre elever på holdene?

»Det giver en for stille og ensidig dialog med underviseren og mellem de studerende. Det er vigtigt med faglig sparring på holdene, og det kan være svært, når der ikke er så mange unge på hvert hold, det giver ikke den gode debat i klasseværelset, som man kunne ønske. Og sparring på lærerværelset bliver ikke så bred, når der ikke er så mange kolleger, man kan sparre med fagligt. Selvfølgelig kan det også blive for store hold, hvor det er svært med en dialog, men hold på omkring 20 elever har vi gode erfaringer med. Vi har mange studerende og klassestørrelser på 20-25 studerende, og det er vores erfaring, at det øger niveauet i undervisningen. De studerende efterspørger store hold. Landet har 11 landbrugsskoler, heraf 10 med overbygningen. De mindste har tre elever, den største er Dalum med 55 elever tilmeldt et af overbygningsmodulerne.

Dalum

Der er store krav til overbygningens undervisere i dag, lige som der er store krav til de studerende i samfundet. Dalum i Odense er en af de største skoler med 30 undervisere, og mere end halvdelen har en kandidatgrad.

Undervisernes baggrund på Dalum er samtidig meget forskellig, og det giver en synergi af teori og praksis ind i undervisningen og undervisningsmiljøet, mener de to lærere. Et stort og kompetent lærerværelse er en forudsætning for at kunne undervise på et højt fagligt niveau, mener skolens to lærere.

Strategi

På Dalum landbrugsskole har man ud over interne evalueringer besluttet at indføre en ekstern kvalitetskontrol på Landbrugets Lederuddannelser (Produktionsleder, Virksomhedsleder og Agrarøkonom). Og de censorer, der rekrutteres til eksamenerne på Landbrugets Lederuddannelser, arbejder i rådgivningsbranchen eller er undervisere på andre højere læreranstalter. F.eks. blev der til strategieksamen på Agrarøkonomistudiet anvendt censorer fra Fødevareøkonomisk Institut, som Henrik Zobbe er direktør for. Til de øvrige fag blev der rekrutteret chefkonsulenter bl.a. fra Patriotisk Selskab og undervisere fra Århus Universitet og Syddansk Universitet.

»Vi oplever, det er en god måde at få evalueret det faglige niveau på, og det giver indspark til, hvordan undervisningen kan udvikles. Kombinationen af rådgivere med erfaring fra det virkelige landmandsliv og undervisere fra universiteterne gør, at fagligheden såvel som anvendeligheden bliver udfordret. Tilbagemeldingerne fra censorerne er, at vores faglige niveau er højt, bl.a. er indsigten i regnskaber og økonomiske sammenhænge god hos de studerende. I forhold til de studerendes hovedopgaver på Agrarøkonomistudiet har en af censorerne udfordret os på, om økonomidelen fylder tilstrækkeligt. Vi har derfor drøftet, hvordan vi kan opprioritere det. Det vil sige, at der fra de eksterne censorer kommer konkrete tilbagemeldinger, som vi kan arbejde videre med.

ubi@landbrugsavisen.dk

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.