Klik og læs ugens avis
Find leverandør
Pesticidafgift

Ny afgift øger risiko for resistens

Af Lars Bødker Smitt
Fredag 3. februar 2012
Annonce
Større vægt på SU-midler ventes at forøge risikoen for resistens over for ukrudt.
Foto: Videncentret.
Kamille er en af de arter, der nogle steder har udviklet resistens mod SU-midler.

"Det er meget fint, at man vil fremme salget af nogle midler, som er mere miljøvenlige end andre. Men om resistens er den store, uafklarede problematik."

Det siger landskonsulent Poul Henning Petersen, Videncentret Planteproduktion, med henvisning til, at flere af de meget anvendte ukrudtsmidler, herunder Boxer, Stomp og Oxitril, sandsynligvis vil blive pålagt en meget høj afgift, hvilket vil skubbe en større del af forbruget over på eksempelvis Express, Ally, Atlantis, Harmony, Hussar, Monitor og andre af de såkaldte SU-midler.

Det vil forøge udviklingen af resistens over for SU-midler, som allerede er et alvorligt problem i arter som fuglegræs, agerrævehale, kamille, valmue og ital. rajgræs. Skrækeksemplet er Norge, hvor en lignede afgiftsstruktur har presset forbruget over på SU-midler med udbredt resistens til følge.

For netop at undgå resistens anbefales det generelt, at man ikke bruger SU-midler i den samme afgrøde mere end en gang om året.

Skal bruges fortsat.

Boxer, Stomp og Oxitril hører til de midler, som bidrager til at undgå resistens mod SU-midlerne, fordi de har en anderledes virkemekanisme i planterne. Og ifølge Poul Henning Petersen vil disse midler blive brugt fortsat, selv om de bliver betydeligt dyrere i fremtiden som følge af afgiften.

"Vi vil blive ved med at bruge nogle af de dyrere midler med gul eller rød markering. Midlerne med grøn markering vil ikke kunne stå alene, når vi også skal tage højde for resistens," siger Poul Henning Petersen.

"Vi skal huske, at farverne og indekset ikke er et forbud mod at bruge midlerne, men en indikator for større eller mindre miljøbelastning. Miljøstyrelsen har da også erkendt, at det i nogle situationer er nødvendigt at bruge nogle af dem."

Flere af insektmidlerne venter på tilsvarende vis at få en kraftig afgiftsforhøjelse, hvilket vil gøre det værd at overveje, om der nu også skal blandes lusemiddel i den sidste svampesprøjtning i kornet. Men der vil samtidig være en højere timeløn for at bruge gule fangbakker i rapsen og tilsvarende varslingssystemer.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.