Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Skal op i superskala for at kunne sælges

Af Christian Juel Jørgensen
Fredag 3. februar 2012
Annonce
Danske landbrug i udlandet skal helst op i superstørrelse for at være attraktive, når landmændene vil høste deres investering igen.
Foto: DCH International
Trods 9.000 søer og 3.000 hektar dyrket jord vil DCH International fortsætte med at vokse på deres farme i Rumænien og Canada.

Selvom dansk-ejede DCH International med 7.000 søer er blandt Rumæniens absolut største svineproducenter, så skal landbrugsselskabet fortsætte med at vokse.

Formålet er at holde sig attraktiv som en koncern i vækst, der bevarer investorernes værdier og skaber omsættelighed i aktierne.

Det forklarer selskabets formand, Carsten Lind Pedersen, Østbirk, der selv er blandt de omkring 50 investorer bag selskabet.

"Udfordringen er ikke at lave en sund forretning. Det kan sagtens håndteres. Udfordringen kommer den dag, hvor den enkelte aktionær vil af med aktien. Det er det vadested, alle kommer til at stå i, fordi det kan være svært at værdisætte aktien," siger han.

Flere kan slå sig sammen

Han vedgår, at selskabet, sammenlignet med et dansk landbrug, opererer i storskala-størrelsen, men siger, at man i international sammenhæng er meget små, og at størrelse er vigtig i forhold til prissætning og omsættelighed af aktier.

"En mulighed kunne være at slå sig sammen med andre udlandsprojekter, som kunne danne grundlag for et børsnoteret selskab eller ende som opkøbsmål for et slagteriselskab, som vil sikre sig råvarer," siger han.

Ifølge Carsten Lind Pedersen står selskabet ikke akut og skal finde ud af, hvordan en gruppe af aktionærer kan omsætte deres værdier.

"Men det er en dagsorden, som vi tager meget alvorligt i vores selskab. Det er ikke nok at være effektive og skabe indtjening i selskabet. Vores aktionærer får kun gavn af deres investering i kraft af udbytte, eller hvis de har mulighed for at sælge aktierne med en kursgevinst," siger han.

Sidste år meldte Axzon-koncernen, der bl.a. driver svineselskabet Poldanor i Polen, ud, at man arbejdede på at skabe en mere likvid aktie, hvor man åbnede for nye investorer i selskabet.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.