Trods ellers fornuftige, og i enkelte sektorer særdeles gode, konjunkturer, er der en række landmænd, der er i en ganske ulykkelig økonomisk situation. Gældsbyrden er ganske enkelt ved at kvæle både dem og deres forretning, deres familie og deres livsprojekt. Medierne elsker disse historier, da de både indeholder tragedien, rigtige mennesker, rigtige penge og spørgsmålet om, hvem der er skurken. Spørgsmålet om hvem der er skurken, er der nok der forsøger at besvare i den daglige nyhedsstrøms sorteper-spil. Så mit ærinde er et andet, nemlig de konklusioner der også drages i medierne om, hvad de mange ulykkelige situationer - eller cases, som det jo hedder på journalistsprog, betyder for samfundet.
Hvad er det store perspektiv? Oftest møder jeg det udgangspunkt, at en case altid kan fortælle noget om en underliggende tendens. Og er der flere cases, er det jo bevist! Med den tilgang bliver de mange ulykkelige landmandsfamilier, der går konkurs eller må afvikle deres bedrift midt i en højkonjunktur, til et tydeligt tegn (næsten bevis) på, at dansk landbrug fuldstændig har tabt sin eksistensberettigelse som en drivkraft i Danmark - dagsorden er nu afvikling og ikke udvikling. Det værste ved den konklusion er, at den virker intuitivt rigtig. Men den er helt forkert.
Dansk landbrug er som sektor førende på at koble hele værdikæden sammen og tænke den sammen i produktion og ressourceudnyttelse. Dansk landbrug er i stand til at producere mere med stadig faldende miljøbelastning. Fødevareerhvervet genererer en ganske omfattende, regionalt baseret beskæftigelse. Fødevareerhvervet har en eksportandel, der er i særklasse høj. Vi lever i fødevarernes årti med stadig stigende efterspørgsel, der giver potentiale til at løfte eksporten fra de 110 mia. kr. i dag til over 150 mia. kr. inden for de næste fem år.
Set fra et overordnet makrosynspunkt ligner erhvervet således et oplagt bud på et af vinder-erhvervene i en krisetid som denne.
Set fra et overordnet makrosynspunkt ligner erhvervet således et oplagt bud på et af vinder-erhvervene i en krisetid som denne. Alt peger på udvikling - ikke afvikling. Men med den journalistiske logik om, at alt i det små kan beskrive og fortælle helhedens historie, betyder de mange ulykkelige skæbner, at det bliver vanskeligt at få det korrekte billede frem. Der mangler så at sige "succesfulde cases".
Spørgsmålet er, om det gør noget. De ulykkeligt gældsramte landbrug er jo virkelighed. Bare ikke hele virkeligheden, og de udgør slet ikke flertallet. Og en afviklet landmand betyder jo ikke nødvendigvis et afviklet landbrug! Svaret er: Ja, det betyder noget. Måske kunne vi leve med omverdenens vildfarelse, hvis ikke det var, fordi netop spørgsmål som "hvad skal Danmark leve af", for landbruget skal besvares af regeringen og Natur- og Landbrugskommissionen. En kommission, som vil blive nedsat med eksperter med en tilgang til erhvervet, der i høj grad kan være præget af omverdenens opfattelse. Efterfølgende skal politikerne beslutte, hvad de vil gøre. Og hvad vil de så gøre? Svaret er enkelt. De vil gøre det, som vælgerne synes er rigtigt. Og hvad er så det? Læs dagens avis, og du har svaret. Så husk: Den gode historie kan også have ret - selv i en krisetid.