Turnaround er den proces, der har til formål at dreje en eksistenstruet virksomhed i retning af levedygtighed og fornyet tillid til ledelsen. Forud for en turnaround skal landmanden som landbrugsvirksomhedens leder erkende behovet for at sætte en forandring i gang. Selve turnaround-processen strækker sig kun over nogle få uger, mens opfølgningen sker successivt over et længere tidsforløb - alt afhængig af de iværksatte tiltag.