Regeringspartiet SF ønsker at hæve arveafgiften ved en kommende skattereform.
Arveafgifterne dræner landbruget for kapital ved generationsskifte. Hvis afgifterne blev afskaffet, ville det give ny dynamik og strukturudvikling, og det ville skabe plads til nye investeringer. Det mener formanden for Landbrug & Fødevarers skatteudvalg, viceformand Henrik Frandsen. Han er derfor stærkt imod at arveafgiften skal stige, sådan som det angiveligt er foreslået af SF i forbindelse med en kommende skattereform.
"Vi skal ikke have højere arveafgifter, vi skal af med dem," siger han.
Henrik Frandsen peger på, at de danske arveafgifter for virksomheder allerede ligger i den højere ende i forhold til de lande vi konkurrerer med. Sverige og en håndfuld andre EU-lande har slet ingen arveafgifter, og tyske, britiske, hollandske og franske landmænd er langt bedre stillede end danske i forbindelse med arv.
"Det er ikke lige konkurrence," påpeger han.
Ikke råd til generationsskifte
For Lars Hvidtfeldt, formand for Tolvmandsektionen, er det en mærkesag at kæmpe mod arveafgifter.
"I dag er der landbrugsejendomme, der ikke kan generationsskiftes på grund af arveafgifter," påpeger han.
Det kræver nemlig nye lån at betale arveafgift, lån, der ligger i den yderste ende af ejendommenes friværdi og skal tages til høje renter.
"Det er slet ikke sikkert, at banker og realkredit vil finansiere det," siger han og peger på, at det giver tab af arbejdspladser og skatteindtægter, hvis bedrifterne ikke bliver drevet videre.
Batter kun lidt
Mens arveafgifterne kan være mange penge for de enkelte bedrifter, peger Lars Hvidtfeldt på, at de batter meget lidt rent samfundsmæssigt. Arveafgifterne udgør cirka fire mia. kr. i statskassen årligt, og deraf kommer 800 mio. kr. fra erhvervslivet.
"Selv om de fordobler den afgift, batter det jo ikke noget," siger han.
Det kan ligefrem give bagslag for samfundet, fordi det bremser væksten. Han peger på, at Sverige i 2004 pludselig afskaffede arveafgifter, fordi de ville skabe store problemer for de 60.000 virksomheder, der inden for 10 år skulle generationsskiftes.
"Det var en socialdemokratisk regering, og den ville sikre, at virksomhederne blev på svenske hænder," siger han.
EU-kommissionen anbefalede allerede i 1994 medlemslandene at lempe arveafgifterne og give mulighed for at betale afgifterne i rater, når det gælder erhvervsvirksomheder for at sikre, at virksomhederne bliver ført videre. Men så sent som i 2011 kunne de konstatere, at selv om flere og flere lande har efterlevet intentionerne, halter nogle - derunder Danmark - stadig bagefter.
Kampen skudt i gang
I regeringspartierne ønsker man ikke at udtale sig om, hvad man mener om arveafgifterne, mens forhandlingerne om skattereformen står på. Enhedslisten har bakket op om at hæve arveafgifterne, mens Venstre, Konservative og Liberal Alliance er imod.
For landbruget er kampen mod arveafgifterne ikke slut.
"Nu vil vi (Tolvmandssektionen og L&F, red.) rejse rundt og fortælle politikerne, at hvis de vil have noget vækst og udvikling i Danmark, er det meget vigtigt med lempeligere vilkår for generationsskifte," siger Lars Hvidtfeldt.
