Et projekt arbejder på at kortlægge smitten og forbedre rådgivningen.
Spolormen er en parasit, der lever i tarmkanalen og er udbredt i alle egne af verden, hvor der holdes grise. Uheldigvis tilgodeser dele af den økologiske produktionsform ikke blot grisene men også parasitterne. Et projekt arbejder derfor på at kortlægge smitten og forbedre rådgivningen.
Spolormen kan være et problem, fordi den kan påvirke grisens tilvækst, foderforbrug og sundhed. Et igangværende treårigt Organic RDD-projekt (PAROL) arbejder derfor på at kortlægge smitten i fem danske besætninger for at forbedre rådgivningen omkring kontrollen af spolorm.
Hårdføre æg
Spolormen smitter mellem grise gennem æg udskilt af de voksne orm i grisens tarm. Når æggene deponeres med grisens gødning på marken eller i stalden, skal der gå fra et par måneder til et par år, før æggene har udviklet en lille larve, som kan smitte nye grise. Æggene har en meget tyk skal, der beskytter larven imod udtørring og gør, at en del af æggene formår at overleve mindst ni år på marken under danske betingelser.
Foldrotation
Pga. den lange udviklingstid smittes pattegrise normalt ikke af soen. Hvis der ligger æg på marken fra tidligere år, vil pattegrise dog hurtigt blive inficeret efter faring. Smittede pattegrise udskiller først spolormeæg efter fravænning til anden mark eller stald, som pga. den højere belægningsgrad kan smittes ganske betragteligt.
Ideelt set bør en mark kun bruges til grise hvert femte år. Oftest er det dog urealistisk, og der er brug for andre tiltag. Eksempelvis kan man pløje marken, så en del af æggene føres længere ned i jorden. Dette er dog midlertidigt, da næste pløjning kan bringe dem op igen.
Mikrosvampe
I bananplantager bruges mikrosvampe til at nedbryde æg af planteparasitiske orm. PAROL har derfor undersøgt, om svampene også kunne bruges til at ødelægge spolormens æg i jorden. Svampene danner enzymer, der kan nedbryde kitin, som er en af æggeskallens vigtigste byggesten. En foreløbig laboratoriemodel har således vist, at den ene svamp kan dræbe omkring 70 pct. af æg fra fjerkræets spolorm, og måske derfor har et stort potentiale inden for fjerkræproduktionen. Desværre er svampene ikke effektive mod æg af grisens spolorm.
Indendørssmitte
Strøelse har længe været anset for at være en væsentlig risikofaktor for æggenes overlevelse og udvikling. Projektet har derfor indsamlet og undersøgt strøelsesprøver for æg. Det ser ud til, at langt de færreste æg kan nå at udvikle sig til det stadium, som kan smitte grisen. Der er dog områder i stierne, hvor forholdene lokalt er fordelagtige, så grisene løbende kan smittes med spolorm. Dette ses ved, at mange grise har hvide pletter på leveren ved slagtning. Derudover ser det ud til, at der er forhold i enkelte besætninger, som fremmer æggenes overlevelse i stierne. Der ligger nu en udfordring i at kortlægge disse forhold.
Kompostering og udtørring
Selvom hovedparten af æggene ikke når at udvikle sig inde i stalden, viser de første resultater, at mange æg er levedygtige og kan udvikles senere. Det er derfor vigtigt, at gødning og strå komposteres, før det bruges til at gøde marker, hvor der senere kan tænkes at gå grise. Ved rengøring på stald er det essentielt, at stibunden får lov til at tørre helt ud, da udtørring er meget effektivt til at slå æggene ihjel.
De næste skridt
I øjeblikket afsluttes undersøgelser af, hvordan spolormeæg kan inaktiveres i gylle. Der er planer om et komposteringsforsøg, og i det kommende år skal det bl.a. afdækkes, hvor vidt den største smittepåvirkning sker på marken eller i stalden.
Læs mere på www.icrofs.dk/danskforskning
