Overforsigtighedsprincip. Sådan kalder planteformand ekstra randzoner omkring drikkevandsboringer.
Vandboringer kan nu blive et endnu større problem for landmænd, end staten lægger op til med de nye 25 meter beskyttelseszoner. Mange kommuner er nemlig i gang med at se på, om der er »fagligt belæg« for at lave udvidede beskyttelsesområder, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, hvor man kan forbyde sprøjtemidler på marker på adskillige hundrede meters afstand fra drikkevandsboringerne.
»Det kan komme til at koste mig 130 hektar,« siger Anders Frandsen, landmand ved Borup.
Han driver en ejendom med svineproduktion og planteavl, og der ligger 13 vandboringer umiddelbart op til hans marker. Det betyder allerede i dag, at han skal slå en cirkel på 25 meter uden om disse. Det kræver loven, og det synes han er slemt nok.
»Jeg kan jo ikke køre i halvcirkler med maskinerne, så jeg taber mere jord end de 25 meter, jeg umiddelbart får erstatning for,« siger han.
Det er problematisk, fordi han har en stor svineproduktion at sikre foder til, og som der skal spredes gylle fra. Og selv om han godt må dyrke arealet og sprede gylle inden for 25 meter-zonen, giver det ikke mening.
»Jeg kan næsten ikke høste noget, når jeg ikke må sprøjte,« siger han.
En kommune: 890 hektar
Men hvis Køge Kommune, hvor han bor, nu også vil lave boringsnære beskyttelsesområder og forbyde sprøjtning over et langt større areal omkring boringerne, kan han miste rigtig store arealer. Køge Kommune er i gang med undersøgelser og vurderer, at det vil være nødvendigt nogle steder.
I Egedal, som er den kommune der er længst med undersøgelser, er der lagt op til, at boringsnære beskyttelsesområder vil udgøre 890 hektar i alt. Ét areal med syv boringer udgør alene 67 hektar.
»Det svarer til 130 hektar med mine 13 boringer, og det vil være katastrofalt for min bedrift,« siger Anders Frandsen.
Også selv om kommunen skal betale ham erstatning for ikke at sprøjte markerne.
Erik Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i Gefion, anslår, at erstatningen vil være 40.-60.000 kr. pr. hektar i erstatning for ikke at måtte sprøjte.
»Det dækker slet ikke mine tab,« siger Anders Frandsen.
Han mener, at kommunen burde købe jorden, så han kunne købe erstatningsjord.
»På en bedrift som min kan man ikke bare lige undvære 130 hektar,« siger han.
L&F protesterer
Hos Landbrug & Fødevarer raser Torben Hansen, formand for L&F Planteproduktion.
»Det er helt vanvittig at forbyde sprøjtning på så store arealer,« siger han.
Han peger på, at de midler, man bruger i dag, ikke har lukket drikkevandsboringer.
»De lukninger, man ser, skyldes gammel skade og er ofte ikke relateret til landbrugets brug af sprøjtemidler,« siger han.
I dag kan midler nemlig ikke blive godkendt, hvis de kan ende i grundvandet.
»Det er et overforsigtighedsprincip, der er baseret på, hvad der kan ske, hvis man taber en dunk roundup, kører den over med en traktor og ikke gør noget for at samle det op,« siger han og kalder det et helt urealistisk scenario.
L&F forfølger sagen både politisk og juridisk.
