Jo hurtigere man er, des mere attraktivt er solceller på taget.
Når solen stråler, stråler også den fynske svineproducent Peder Jonasson. Han er nemlig en af de første, der har fået etableret et større solcelleanlæg på en af sine driftsbygninger, en halmlade, og de seneste to uger har han leveret strøm til Energi Fyn.
»De første 10 år leverer vi til el-selskabet for at få 1,30 kr. pr. kWh, men når det er slut med den pris, vil vi bruge mest muligt selv,« forklarer han.
Peder Jonasson tøvede ikke med at planlægge sit solcelleanlæg, da der sidste år kom en ny ordning for større anlæg. Der er nemlig flere fordele ved at komme hurtigt i gang.
»Hvis man kommer i gang i år, får man 1,30 kr. pr. kWh de næste 10 år, næste år er det 1,16 kr. pr. kWh i 10 år,« forklarer han.
Dertil kommer, at hvis han starter i år kan han afskrive 115 procent på anlægget.
Opgav 400 kW-anlæg
Peder Jonasson havde egentlig allerede sendt en ansøgning om byggetilladelse til et 400 kW-anlæg, der skulle stå på jorden. Men ændring af reglerne gjorde det til en skidt forretning. For at få det høje tilskud skal det ligge på taget.
»Vores halmlade ligger rimelig godt, så vi har lavet et 110 kW-anlæg dér,« forklarer han.
Der kunne faktisk godt være 120 kW på taget, men så kom stikledningen ind i billedet. 110 kW-anlægget passer til den stikledning, han har til bygningerne. Skulle der flere kW på taget, skulle han også ud at investere i mere stikledning.
»Det kunne ikke betale sig for de 10 ekstra kW der egentlig var plads til,« forklarer han.
Valget faldt på tyske solpaneler og en tysk inverter, SMA.
»Vi skiftede mærke undervejs i planlægningen, fordi de varslede importtold på kinesiske paneler, så vi ville risikere en efterregning,« siger han.
Nu ligger der så 450 paneler, i alt ni ton på laden. Heldigvis er laden af nyere dato, og ingeniørberegningerne viste, at det kan taget godt bære.
»Jeg tror, der er mange tage, der ikke umiddelbart kan,« siger han.
For at tjene penge
Peder Jonassons incitament for at installere solceller er først og fremmes økonomisk.
»Vi gør det for at tjene penge,« siger han.
Men samtidig er han interesseret i at blive selvforsynende med det meste, og derfor glæder han sig over, at det kan han også næsten blive på strøm. Som svineproducent bruger han meget strøm på ventilation i dagtimerne om sommeren, hvor solcelleanlægget producerer mest. Foderblanderen kan han også sætte til at køre i de timer af døgnet, hvor solen skinner mest. For når de første 10 år med 1,30 kr. pr. kWh er gået, betaler det sig bedst selv at bruge strømmen.
Anlægget har stået ham i 830.000 kr. i alt, altså 7.500 kr. pr. kW, men så har han også selv lagt panelerne på taget.
»Vi lå tre mand og frøs i 14 dage,« forklarer han og tilføjer, at det var rette tidspunkt, for folkene kunne ikke komme i marken.
Nu regner han med, at det kan ligge i mange år og forsyne bedriften med strøm, og han har allerede hævet en check på 38.000 kr. for at sælge CO2-kvote til elselskabet.
Ifølge Kristian Spodsberg, overmontør hos El-installationsfirmaet Bjerne Jensen A/S, er levetiden på inverterne 15 år og på solcellerne mindst 25 år.
