Høproduktion i fodring er tilbage

Hø til malkekøer er kommet tilbage efter en del år udelukkende med ensilage.

Kløvergræs til hø blev tidligere høstet ved et sent udviklingstrin, men i dag ønskes en bedre kvalitet, og slætantallet er derfor som ved ensilage. Under danske forhold kræver fodring med hø til malkekøer etablering af indendørs tørringsanlæg for at sikre kvaliteten og forsyningen med hø til besætningen. Den længere periode på marken for at få en forvejring til omkring 60 pct. tørstof og energiforbruget til tørring er absolut akilleshælen i høproduktionen.

 

Produktion af hø

I 2012 blev der lavet registreringer af arbejdsindsats og forbrug af energi ved fremstilling af hø på tre økologiske bedrifter med et samlet areal på over 700 hektar høstet ved tre slæt gennem sæsonen. Fjerde slæt blev ensileret. På en mindre del af arealet blev der set på afgrødekvalitet og tab i kæden fra den friske afgrøde til græsset var lagerfast hø.

Græsset vejr’ede i gennemsnit 73 timer på marken før opsamling ved i gennemsnit 65 pct. tørstof. Afhængig af vejrforholdene blev græsset vendt i gennemsnit tre en halv gang. Den forholdsvis kraftige tørring på skår samt vendingerne bevirkede, at der var store marktab. Det var især kløver og urter, der blev tabt. I gennemsnit øgedes andelen af græs i afgrøden fra 42 pct. ved skårlægning til 57 pct. ved indlægning til tørring i laden. Marktabet var mellem 20 og 30 pct. Tabet af de gode blade har også nedsat afgrødekvaliteten, så energiindholdet (NEL20) faldt fra 5,77 ved skårlægning til 5,67 MJ pr. kg tørstof efter tørring.

Det opsamlede græs blev indlagt i tørremagasiner, hvor græsset blev nedtørret ved beluftning. Under gunstige vejforhold kan høet nedtørres udelukkende ved, at udeluften opvarmes via dobbelt tag på høladen, men ofte er det nødvendigt med affugtning af luften og opvarmning. Det betyder, at der medgår et betydeligt energiforbrug svarende til 0,75 til 0,96 kwh (kwh el eller diesel 1l=9,65 kwh) for hvert kg vand, der fjernes fra det indlagte græs. Som gennemsnit af bedrifterne betød det et forbrug på 250 kWh pr. 1.000 FE hø. Billede 1 viser energiforbruget til tørring gennem sæsonen på et af brugene. Tørstofandelen ved de tre slæt var hhv. 57, 71 og 52 pct. ved ilægning og 90 pct. i det færdige hø. Det forholdsvis høje energiforbrug i 1. slæt skyldes dels en større afgrødemængde, dels mere fugtigt vejr med i gennemsnit 72 pct. luftfugtighed.

 

Fodring med hø

Køernes ædelyst til høet var god, og den daglige optagelse var op til 17 kg tørstof i to besætninger med Holstein Frisian og 14 kg tørstof hos Jersey-køerne. I begge tilfælde udgjorde hø tre fjerdedele af det totale optag og blev suppleret med korn og proteinfoder. Vurderes optaget i forhold til fordøjeligheden af høet, og dermed den forventede fylde, var optagelsen ca. to kg tørstof højere end beregnet ud fra standard fylde og kapacitet. Derimod var udnyttelsen af foderet lavere end forventet med kun 0,92 kg EKM pr. kg tørstof ved Holstein og 1,13 ved Jersey. Vi kender ikke årsagen til denne lave udnyttelse, men den kan næppe tilskrives direkte, at græsset er konserveret som hø frem for ensilage.

Klimaprofil

På de tre bedrifter (a og b er Holstein Frisian, c er Jersey) er udledningen af klimagasser estimeret per kg EKM produceret i vinterperioden ved anvendelse af hø som eneste grovfoder. Bidraget fra metan (CH4) er det markant største og er desuden påvirket af den lave foderudnyttelse specielt i besætning a og b. Også bidraget fra energi forbrugt til høtørring er markant med 80 til 120 g CO2 eq per kg mælk svarende til en forøgelse på otte til ti pct. af den samlede udledning sammenlignet med mælk produceret på ensilage.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle