Danske æbler er truede

Landbrugsavisen.dk
Torsdag 10. april 2008 08:45
Annonce
Krav fra supermarkeder kan gøre livet surt for danske æbleavlere.

Supermarkederne er blevet meget strikse med deres krav til æbler. De sidder på størsteparten af frugtsalget i Danmark, og de dikterer, hvad avlerne skal levere, samtidig med at de er fuldstændig ligeglade med sorterne, og hvor frugten kommer fra, fortæller Svend Ramborg, der er specialkonsulent i Dansk landbrugsrådgivning.

"De skal bare have et sortiment af røde, gule og grønne æbler, som lever op til nogle krav om sprødhed, fasthed og sukkerindhold," siger han til Børsen.

Indkøberne forlanger desuden store ensartede partier. Æblerne skal være 70-80 mm. Er de bare 10 mm større, er prisen kun den halve, og afviger de endnu mere, er frugten værdiløs, forklarer Svend Ramborg.

Den holdning bekymrer ham, og når danske æbleavlere så samtidig ikke har tjent penge i flere år, og importeret frugt allerede i dag dækker to tredjedele af æbleforbruget, så bliver han alvorligt bekymret.

"Afregningspriserne har været alt for lave igennem længere tid. Så avlerne er afhængige af at have en kone, der tjener en god løn hjem, og det er selvfølgelig ikke holdbart," siger han.

 
 
 
Mest læste
 
Mest læste
 
 
TractorTech