Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Offentlige vurderinger stiger voldsomt

Af Helle A. Christensen
Fredag 30. januar 2009 08:28
Annonce
Vurderingen af landbrugsejendomme stiger med mellem 40 og 60 procent. Det kan ramme generationsskifter, men går ikke ud over skatten foreløbig.

De nye offentlige vurderinger af landbrugsejendomme stiger med mellem 40 og 60 procent. Det vil fremgå, når meddelelserne fra SKAT om den nye vurdering pr. 1. oktober 2008 dumper ned i postkasserne i de kommende uger frem til slutningen af februar.

Ro på

De voldsomme stigninger vil for mange landmænd formentlig virke noget ude af trit med realiteternes verden. Men i forhold til skattebetalingen er der ingen grund til panik, siger Lars Eghøj, skattepolitisk konsulent i Dansk Landbrug.

For selvom stigningerne på papiret får kraftige konsekvenser for både ejendomsværdiskatten og grundskyldspromillen, er der i realiteten ikke udsigt til et skattehop.

"Ejendomsværdiskatten er fastsat ud fra den offentlige vurdering. Men ejendomsværdiskatten er jo fastfrosset som følge af regeringens skattestop. Når det gælder grundskylden, altså jordskatterne, har regeringen lagt loft over, hvor hurtigt den må stige. Og med de senere års store stigninger vil det tage mange år at indhente dem. Så en skattestigning på grund af de stigende vurderinger er ikke i sigte her og nu, men først på et langt senere tidspunkt," siger Lars Eghøj.

Øget kreditværdighed

Desuden kan de nye vurderinger i bedste fald højne landmænds kreditværdighed i forhold til kreditorer der nærlæser landmandens næste skatteregnskab.

"Det vil jo indeholde den nye, forhøjede værdi. Det kan måske være med til at løfte kreditværdigheden," siger Lars Eghøj.

Minus ved generationsskifte

De nye vurderinger tæller dog ikke kun på plussiden. For landmænd, der planlægger et generationsskifte, kan stigningen i den offentlige vurdering få meget negative konsekvenser.

"Reglerne betyder, at man kan handle til 85 procent af den seneste offentlige vurdering. Så hvis man har besluttet sig for et generationsskifte, er det om at få det gjort, inden den nye vurdering er kommet. For så kan man gøre det til den gamle vurdering," siger Lars Eghøj.

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.