Udsigten til et kraftigt rentefald i forbindelse med refinansieringen til december kan for mange kvægbrugere betyde, at der allerede næste år kommer balance i økonomien igen.
Økonomirådgiver Martin Vestergaard, Agri Nord, har regnet på, hvad rentefaldet betyder for en konkret bedrift med 245 køer.
Størstedelen af gælden er i F1-lån i euro. For den type lån er der udsigt til et rentefald på knap tre procentpoint, og det giver en rentebesparelse på 660.000 kr. næste år.
Nulpunktspris på 2,09 kr.
For den konkrete bedrift giver det en forbedring af resultatet på 27 øre pr. kg mælk, og sammen med et fald i foderprisen svarende til 9 øre pr. kg resulterer det i et kraftigt fald i nulpunktsprisen.
Da Martin Vestergaard i sin tid lavede budgettet for 2009, regnede han ud, at der skulle en mælkepris på 2,45 kr. til for at bringe konsolideringen i nul.
Med de nye forudsætninger falder nulpunktsprisen helt ned til 2,09 kr. pr. kg, og dermed nærmer vi os den nuværende mælkepris.
Rentefaldet gør med andre ord, at der igen er udsigt til balance i økonomien.
Rente på 0,75 procent
I eksemplet er der regnet med en rente på 1,30 procent efter refinansiering af F1-lånet, men for de anslåede 30 procent af landbrugets variabelt forrentede lån, der er placeret i Euribor3, er der ifølge Martin Vestergaard udsigt til en endnu lavere rente.
Renten på Euribor3-lån er i øjeblikket helt nede på 0,75 procent, og den kan ifølge Martin Vestergaard sagtens falde endnu mere i år.
For de landmænd, der har valgt Cibor3-lån, er renteudgifterne i løbet af det seneste år tilsvarende faldet til en fjerdedel.
Sparer 3.000 kr. pr. ko
I det konkrete eksempel er der variabelt forrentede lån på omkring 100.000 kr. pr. ko, og ifølge Martin Vestergaard er der rigtig mange kvægbrugere i samme situation.
Med udsigt til et rentefald på op mod tre procentpoint svarer det til en besparelse på knap 3.000 kr. pr. ko alene i renteudgifter. Dertil kommer prisfaldet på foder.
Alt i alt skønner Martin Vestergaard med et slag på tasken, at det vil give balance i økonomien for mere end halvdelen af mælkeproducenterne.
"Det er selvfølgelig godt, men med så lav en rente burde der være et kæmpe overskud," siger han.