EU-Kommissionen ønsker radikale nedskæringer i den omstridte europæiske landbrugsstøtte, erfarer Ritzau. I en endnu ikke offentliggjort rapport foreslår kommissionen at skære i støtteordningen til fordel for øget støtte til beskæftigelsespolitik, klimaforskning samt EUs rolle i det internationale samfund.
"En betydelig reduktion i den samlede andel af EUs landbrugsbudget vil frigøre midler til nye EU-prioriteter," skriver kommissionen.
Den sætter dog hverken dato eller tal på, hvornår eventuelle ændringer vil kunne gennemføres.
Yderst nødvendigt
Alligevel glæder den socialdemokratiske suppleant i Europaparlamentets Landbrugsudvalg, Christel Schaldemose, sig over udmeldingen.
"Jeg er meget positivt overrasket over, at kommissionen selv tager initiativ til at reducere landbrugsstøtten, det er yderst nødvendigt," siger hun.
Danmark arbejder for helt at afvikle landbrugsstøtten, der får skyld for at skabe ulige konkurrencevilkår, fordi den holder ikke-europæiske producenter ude af det europæiske marked.
Det er hidtil gået op ad bakke, blandt andet fordi en række store landbrugslande har kæmpet med næb og kløer for fortsat at sikre subsidier til deres landbrugsproduktion.
Reformer
Den liberaltsindede danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, har derfor været en torn i øjet på lande som Frankrig, der håber, at hendes kommende afløser vil se mere positivt på landbrugsstøtten.
Men alle lande skal indstille sig på reformer, hvis det står til kommissionen.
"Støttemodtagerne kan ikke regne med, at støtteordningerne forbliver uændrede," skriver den.
Udmeldingen kommer dog i samme uge, som kommissionen bukkede under for presset fra tusinder af vrede mælkebønder, der protesterede over den lave pris på mælk. De krævede flere penge, og det fik kommissionen til at foreslå, at der afsættes næsten 2,1 mia. kr. ekstra i støtte til mælkeproducenterne på det kommende års budget. Et forslag som Europaparlamentet senere forhøjede til mere end 2,2 mia. kr.
Sydeuropæere imod
Christel Schaldemose tvivler da også på, at den nuværende ordlyd fra kommissionen ikke bliver udvandet, når alle parter har sat deres fingeraftryk på det.
"Det vil undre mig, hvis det ikke bliver ændret væsentligt. Jeg vil støtte et forslag om nedskæringer, men det vil aldrig få flertal fra mine sydeuropæiske kolleger i parlamentet. Hvis det skal gennemføres, så skal det være fra kommissionens og ministerrådets side," siger Schaldemose.
Landbrugsstøtten udgør i dag den næststørste post på det europæiske budget. Den er allerede barberet ned fra 61 procent af EUs samlede budget i 1988 til at skulle udgøre 32 procent i 2013.
Ritzau