I går kollapsede en gylletank hos en landmand Sydjylland. Omkring 1.000 kubikmeter gylle løb ud.
Landmanden fik selv fat i flere slamsugere ligesom Haderslev Brand & redning hjalp til med at begrænse skaderne, og der var ikke fare for forurening af vandløb eller søer.
"Der ligger betonelementer overalt, og vi er i øjeblikket ved at danne os et overblik," sagde indsatsleder ved Haderslev Brand & Redning, Lars Krogh til DR Syd i går.
Ifølge brandvæsenet var der fare for, at gyllen i en anden tank på gården kunne sive ud, fordi den blev skadet af betonelementer fra den kollapsede tank.
Da den kollapsede tank er forholdsvis ny, blev også byggeafdelingen fra Haderslev Kommune tilkaldt.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade ved ulykken.
ebo