Mens kilden til den farlige salmonellatype i svinekød ikke er fundet, synes den danske fjerkræbranche at have fået meget bedre styr på salmonellaproblemet.Myndighederne fandt nemlig kun salmonella i én prøve af dansk kylling i hele 2008, oplyser Danish Meat Association på baggrund af Fødevarestyrelsens opgørelse.Både dansk og udenlandsk kølet og frosset kyllingekød kontrolleres løbende.Af de 308 danske partier fjerkræ, der blev undersøgt i 2008, var kun ét positiv for salmonella. Den positive prøve blev fundet i januar 2008. I 136 af 909 udenlandske partier kød blev der fundet salmonella.Dansk Fjerkræråd glæder sig over udviklingen og siger, det er et resultat af, at der de seneste 15 år er brugt 800 mio. kr. på området."Tallene viser, at danske kyllinger er det sikre valg," siger rådets formand Ole Høgh Sørensen.Ritzau