Fødevarestyrelsen har netop besluttet at lempe 30-dages reglen ved deltagelse i dyrskuer, skriver landmand.dk.
Det betyder, at kreaturer, får og geder, der har været på dyrskue, kan deltage i et efterfølgende dyrskue, uden først at skulle være i hjembesætningen i 30 dage. Ændringen træder i kraft 1. maj.7-dagesreglen skal stadig overholdes for dyret og besætningen. Det vil for eksempel sige, at hvis dyret kommer hjem fra dyrskue lørdag kl. 17, kan det tidligst deltage i et nyt dyrskue søndag den følgende weekend.
Der er tale om en permanent ordning, som gælder indtil lovgivningen om flytning af dyr senere skal revideres, eller en skærpet sygdomssituation måtte opstå.
Se reglerne for dyrskuer herSe en liste over årets dyrskuer her