Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Kjer rede til drøftelser med Danish Crown

Landbrugsavisen.dk
Onsdag 6. maj 2009 10:45
Annonce
Fødevareministeren vil tale med Danish Crown om, hvad hun kan gøre for at hjælpe slagterierne.
Arkivfoto: Jens Tønnesen.
Eva Kjer Hansen (V) vil mødes med Danish Crown.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er rede til at tage en drøftelse med Danish Crown om slagterikoncernens økonomiske genvordigheder.

Men regeringen har allerede taget initiativer, der imødekommer Danish Crowns ønske om omkostningslettelser for 300 mio. kr., siger hun til Ritzau.

"Det er en meget alvorlig situation, som slagterierne er i. Og det er noget, der rammer hele samfundet, fordi det betyder rigtigt meget for Danmarks eksport og for arbejdspladser i lokalsamfundene rundt omkring. Derfor vil jeg gerne drøfte med slagterierne, hvad vi kan gøre fra myndighedernes side. Men umiddelbart mener jeg, at vi har taget de initiativer, vi kan, til at hjælpe fra myndighedernes side," siger Eva Kjer Hansen.

Handlingsplanen er lavet

Danish Crown opregner kødkontrollen, miljøkrav til landbruget og skatteformen som områder, der giver slagterikoncernen og ejerkredsen af landmænd for høje omkostninger i forhold til de udenlandske konkurrenter.Fødevareministeren siger, at hun allerede har lavet en handlingsplan til at reducere slagteriernes gebyrudgifter til den statslige kødkontrol inden for to år med 113 mio. kr.

"Jeg er enig i, at udgifterne til kødkontrollen er blevet for høje," siger hun.

Hun påpeger, at regeringen også netop har besluttet at give kommunerne flere penge til behandling af miljøgodkendelser af husdyrproduktion sammen med kortere tidsfrister for kommunernes behandling af ansøgningerne.

Miljøsager vil hjælpe

Fra oktober næste år må sagsbehandlingen af miljøgodkendelser højest vare seks-ni måneder, så landmændene hurtigere kan få deres produktion gjort mere rentabel.

Hvad skattereformen angår, er der efter fødevareministerens mening ikke aktuelt noget, som belaster slagterierne. Regeringen overvejer fortsat nye affaldsafgifter, men en endelig beslutning er udskudt til 2013.

"Skattereformen kan ikke have medvirket til den aktuelle krise," bemærker hun.

Regeringens nye udspil om Grøn Vækst i landbruget indebærer kompenserende lettelser for landmændene til de nye miljøkrav, anfører fødevareministeren.

Ritzau

Læs mere
Danish Crown lukker to fabrikker
DC vil spare 1,3 mia. kr.
DC: Lønnen skal 20 procent ned
Svineproducenter: Ambitiøs plan
Nej til at gå 20 procent ned i løn
NNF: Mulighed for færre slagteriarbejdere

 
 
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Afgræsning
    godt for klov-
    ene   
    Læs mere

 * Den danske
    kvægliga  
    
Læs mere
   
 * Udlevede rej-
    selyst trods 
    kviehotel
    Læs mere

Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Kernemajs ide-
    el som salgs-
    afgrøde    
    Læs mere

 * Nye afgifter
    fremmer 
    ukrudtsresistens    
    Læs mere
   
 * Hvad koster
    jordpakning
    i udbytter?   
                                        Læs mere
   
Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:

 * Reb løser
    problemer
    med halebid    
    Læs mere

 * Vådfoder til
    slagtesvin
    rykker    
    Læs mere
   
 * Foderforbrug
    fortæller om
    grisene afviger
    Læs mere
 
 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.