Klik og læs ugens avis
Find leverandør

S: Forbyd dyretransport over tre timer

Landbrugsavisen.dk
Torsdag 4. juni 2009 08:51
Annonce
Socialdemokraternes spidskandidat til Europaparlamentet mener ikke, det er nok at sætte transporttiden ned til masksimalt otte timer.

Det skal fremover være stort set umuligt for danske landmænd at køre deres slagtesvin og smågrise til Tyskland og Polen, som det ellers i stor stil sker i dag. Det mener Socialdemokraternes spidskandidat til Europaparlamentet Dan Jørgensen.

I øjeblikket diskuterer man i EU om grænsen for dyretransporter skal sættes ned til otte timer, men Dan Jørgensen mener, at Danmark bør gå skridtet videre:

"Vi bør gå forrest og forbyde dyretransporter, der varer længere end tre timer. Vi kan ikke være andet bekendt. Den tilværelse vi efterhånden tilbyder vores landbrugsdyr er kummerlig, og vi ser dem kun som maskiner, der skal producere kød og mælk," siger Dan Jørgensen til Nordjyske Stiftstidende.

Formålet er ifølge Dan Jørgensen, at det med en tretimers grænse skal være stort set umuligt for en dyretransport at nå ud af Danmark. I praksis betyder det, at de godt otte mio. svin man alene i år forventer køres ud af Danmark, i stedet skal slagtes inden for grænserne.
Sidegevinsten er ifølge Dan Jørgensen, at det vil hjælpe den kriseramte slagteribranche, der i de seneste par år har været plaget af massefyringer og skyhøj arbejdsløshed.

4.000 arbejdspladser
I Fødevareforbundet NNF vurderer man, at det socialdemokratiske forslag vil give arbejde til 4.000 mennesker, men det bider ikke på Venstres EU-kandidat Bent Claudi Lassen, der er tidligere direktør i Danske Slagterier:

"Det er ganske betænkeligt, at Dan Jørgensen indirekte forsøger at omgå et af EUs vigtigste principper nemlig arbejdsmarkedets frie bevægelighed. Og det må jo være hans formål, for der er ikke belæg for at sige, at der er øget dyrevelfærd i at begrænse dyretransporter til under otte timer. Det viser talrige undersøgelser," Bent Claudi Lassen.

Produktionen flyttes
Den afgående formand for Dansk Landbrug Peter Gæmelke er direkte rystet over forslaget, som han mener vil hive halmen væk under den danske svineproduktion.

"Det eneste man opnår, er at produktionen flyttes ud af landet, og det øger ikke dyrevelfærden, fødevaresikkerheden og i hvert fald slet ikke beskæftigelsen," siger Peter Gæmelke.

ebo

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.