Klik og læs ugens avis
Find leverandør

Et år med madspild på dagsordenen

Landbrugsavisen.dk
Fredag 31. juli 2009 12:34
Annonce
Bevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer etårs jubilæum.

Foreningen eller bevægelsen, som den kalder sig selv, Stop Spild Af Mad kan i disse dage fejre etårs fødselsdag. Siden oprettelsen for et år siden er det lykkedes at få over 3.500 kendte og ukendte danskere som medlemmer. Blandt dem er fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), undervisningsminister Bertel Haarder (V), tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og SF's formand, Villy Søvndal.

Blandt medlemmerne er også kendte kokke som Thomas Rode Andersen, Kong Hans' Kælder, Francis Cardenau, Le Sommelier, Paul Cunningham, The Paul, og Jan Hurtigkarl, Mielcke & Hurtigkarl, samt kogebogsforfatterne Anne Larsen og Camilla Plum.

Medlemskab af foreningen er gratis. Som medlem erklærer man sig villig til at gøre noget aktivt for at forhindre det enorme madspild, der finder sted i den vestlige verden, også i Danmark. Ifølge landbrugets og fødevareindustriens organisation Landbrug & Fødevarer smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo god og spiselig mad ud. Maden har en værdi på 7.000 kr. pr. gennemsnitsfamilie.

Foreningen, der er en af i alt kun seks på verdensplan, ønsker at inspirere den danske befolkning til at komme madspildet til livs. Det sker bl.a. på facebook og på hjemmesiden www.stopspildafmad.dk, hvor der er opskrifter på restemad, anvisning på, hvordan madrester fra større selskaber kan foræres væk til hjem for hjemløse med mere.

Stop Spild Af Mad mener også at have været medvirkende til, at detailkæden Rema 1000 i oktober sidste år droppede mængderabat i sine 164 butikker, oplyser foreningens grundlægger, Selina Juul.

Ritzau

 
 
Magasinet Svin
TEST AB
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Poltenes løbe-
    alder faldt
    3 uger
    Læs mere

 * Brunststyring
    sparer foder
    Læs mere
   
 * Smertebe-
    handling øger
    kuldvægten
    Læs mere
   

 Tegn abonnement på Magasinet Svin her.
Magasinet Mark
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Alm. rajgræs 
    økonomisk attraktiv
    Læs mere

 * N-senor fordeler 
    kemi mod svampe
    Læs mere
   
 * Overblik: Ni 
    halvbugserede 
    vendeplove
    Læs mere
   

Tegn abonnement på Magasinet Mark
 her.
MAGASINET Kvæg
 
  Artikler i det 
  nye nummer:


 * Mere græs giver
    mere mælk
    Læs mere

 * Pas på billig
    majsudsæd
    
Læs mere
   
 * Avlsindeks NTM
    øger produkti-
    viteten
    Læs mere


Tegn abonnement på Magasinet Kvæg her.