"For dem, som har investeret i kartoffelproduktionen, er der ikke så mange muligheder. Optageren kan kun bruges til at tage kartofler op med, så enten må vi stoppe eller eller optimere dyrkningen. Jeg tror mest på det sidste."
Formanden for Specialudvalget for Kartofler, Carl D. Heiselberg, lagde ikke skjul på i sin beretning, at 2009 havde været et strengt år. Men der var dog også enkelte lyspunkter samt, ud fra den efterfølgende debat, nogenlunde enighed om at fortsætte kursen fremover med fokus på kvalitet og øgede udbytter.
Der blev solgt spisekartofler til halvdelen af produktionsprisen, og det fik formanden til at pege på behovet for at pege på behovet for en tilpasning på pakkerisiden, hvor der er cirka dobbelt så mange pakkerier som stor-indkøbere. Også her venter en opgave med hensyn til at sikre kvaliteten i forretningerne, nu hvor butikskontrollen er ophørt.
Enkelte lyspunkter
I stivelsesproduktionen bliver den store udfordring at øge udbytterne. Store lagre presser prisen, og danske producenter er yderligere presset af skæve produktionsomkostninger i forhold til konkurrenterne i de øvrige EU-lande.
Der var dog også lyspunkter. Lovgrundlaget for Grøn Vækst fritager højværdiafgrøder som kartofler - her blev der grinet i salen - for yderligere omkostninger.
Eftervirkningen af kartofler er nu sat til nul mod før seks kg. N, og sandsynligvis ender det problematiske lovkrav om efterafgrøder med mulighed for nedvisning og jordbehandling allerede 1. november mod ellers 1. februar i kartoflerne.
Formanden efterlyste debat omkring en række punkter, blandt fokus i læggekartoflerne på kvalitet frem for pris, men måtte efter en relativt kort debat, der blot nuancerede synspunkter, konstatere, at der synes at være opbakning til udvalgets linje, der også omfatter øget fokus på det europæiske producentsamarbejde.