Slagtekyllingeproducenterne fik i 2009 et underskud på 300.000 kr. i gennemsnit. Året før fik de et underskud på 200.000 kr., og dermed har de på to år haft et samlet underskud en halv mio. kr. i snit. Det viser en opgørelse fra Videncenter for Landbrug.
Den bedste af de 26 bedrifter, der er med i opgørelsen, var dog i stand til at præstere et overskud på en halv mio. kr. sidste år.
Den bedste halvdel har tjent en kr. mere pr. produceret kylling end den dårligste halvdel, viser en analyse. Producenterne i den bedste gruppe har ganske enkelt opnået en krone mere i afregning end de andre, mens omkostningerne har været nogenlunde lige store.
Selv den bedste halvdel formåede sidste år ikke at tjene penge på at producere kyllinger. De tabte 2,3 øre pr. produceret kylling, mens de i den dårligste halvdel tabte i snit 1,10 kr. pr. kylling.
Det betyder, at den bedste halvdel var tæt på et nulresultat, mens den dårligste halvdel fik et underskud på langt over en halv mio. kr.
Til trøst for den dårligste halvdel viser en undersøgelse, at det ikke altid er de samme bedrifter, der opnår de bedste resultater.
Set i et historisk perspektiv er der ifølge en anden analyse fra Videncentret for Landbrug i høj grad sammenhæng mellem priserne på fjerkræfoder og priserne på æg og kyllinger.