Landbruget er stærkt utilfreds med de økonomiske vismænds konklusioner i en ny rapport, der vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at give landbruget økonomisk støtte. Landbrug & Fødevarer anser rapporten for direkte misvisende, og den bygger ifølge organisationen på en række forkerte præmisser og økonomiske fejlantagelser.
"Modsat vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd, mener vi i Landbrug & Fødevarer, at en forbedring af vores konkurrenceevne gennem en lempelse af erhvervets rammevilkår er løsningen på problemstillingerne," siger Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug & Fødevarer og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.
Han begrunder sit synspunkt:
"Økonomi- og Erhvervsministeriet betegner vores erhverv som en betydelig dansk styrkeposition. En håndsrækning er altså ikke kun en hjælp til os, men en samfundsmæssig investering. Vi mener, at vi kan opretholde og udbygge vores store betydning for Danmarks økonomi i form af miljø- og klimaeffektiv økonomisk vækst, der vil være til gavn for ikke mindst landdistrikterne. Men dette kræver politiske initiativer, som kan styrke vores konkurrenceevne," siger Michael Brockenhuus-Schack.
Forkerte udgangspunkter
Landbrug & Fødevarer noterer sig tre forkerte udgangspunkter:
- For det første baserer rapporten sig på, at produktivitetsudviklingen de sidste 15 år har været negativ. Det er et ukorrekt billede. Fødevareøkonomisk Institut (FØI) har også undersøgt produktiviteten baseret på tal fra Danmarks Statistik. Og FØI kan ikke dokumentere nogen negativ produktivitetsudvikling. Tværtimod ses i perioden 2000-2009 næsten udelukkende positive tal.
- For det andet baserer rapporten sig på de mest pessimistiske af en række fødevareprise-scenarier, som OECD har optegnet. FAO derimod spår om stigende fødevarepriser og dermed også om et stort potentiale i erhvervet.
- For det tredje laver Det Økonomiske Råd den fejlslutning, at en stigning i landbrugsproduktionen altid betyder en stigning i belastningen af klima og miljø.
"Gennem de sidste år har vi vist, at dette ikke er tilfældet: Siden 1985 er kvælstofoverskuddet fra mark faldet med 56 procent, fosforoverskuddet faldet med 77 procent,og forbruget af bekæmpelsesmidler målt i aktivstof faldet med 60 procent. I samme periode er produktionen steget 23 procent," siger Michael Brockenhuus-Schack.
mle